Landsretten afgørelse endte med at gå imod fem repræsentantskabsmedlemmers anmodning om retten til indsigt i Arla-bestyrelsens principper og beslutninger omkring fastsættelse af afregningspris og -tillæg. Nu overvejer de fem landmænd og foreningen LMD, hvad de skal gøre.
Landsretten har nu afgjort fem repræsentantskabsmedlemmers anmodning om retten til indsigt i Arla-bestyrelsens principper og beslutninger omkring fastsættelse af afregningspris og -tillæg.
Dommen endte med at gå imod de fem landmænd, der havde ønsket at få indsigt i særlige prisforhold i deres andelsselskab. I en pressemeddelese fra LDM, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, der har stået bag de fem oprørske landmænd, fremgår det, at man nu nøje overvejer næste skridt. Men formanden for LMD, Kjartan Poulsen lægger ikke skjul på, at LMD ikke vil forfølge sagen yderligere i retten:
- Vi kommer ikke til at gå videre i systemet. For os giver det ikke mening, når vi nu har tabt sagen både i byretten og Landsretten. Vi kan ikke få ret den vej, selv om ingen betvivler, at vi har ret, siger Kjartan Poulsen til LandbrugsAvisen.
De fem landmænd overvejer nu, om de vil tage yderligere skridt for at få adgang til bestyrelsens principper om fastsættelse af pris og tillæg. En ret, som ingen - ud over Arla Foods bestyrelse - har bestridt, at andelshaverne har. I pressemeddelsen skriver LMD, at de omtalte skridt kan være, at spørge i Folketinget, hvordan man vil sikre, at andelsretslige principper overholdes. En henvendelse til EU-kommisionen nævnes også som en mulighed.
- Vi giver ikke op. Vores berettigelse som forening er, at vi kæmper for vores medlemmer. Nu bliver det ad politisk vej, for sagen er meget principiel for os. Forskellen på et andelsselskab og et aktieselskab er, at vi har krav på indsigt, og det krav opgiver vi ikke.
Videre i pressemeddelelsen fremgfår det også, at man i foreningen finder, at rettens afgørelse efterlader dansk andelspraksis med et demokratisk problem, 'når alle med indgående indsigt på området og tilmed erhvervsministeren har en opfattelse, som ikke umiddelbart kan bekræftes i retten'.
Har ret med får alligevel ikke ret
Både professorer og erhvervsministeren er enige i, at repræsentantskabsmedlemmer har ret til den efterspurgte indsigt. På den baggrund er det ærgerligt, at landsretten efterlader både andelshavere og repræsentantskabsmedlemmer uden umiddelbar indsigt i bestyrelsens interne og mundtlige aftaler om priser og tillæg.
- Det er da træls at tabe sagen. Det er ikke sådan, at vi er overraskede, for det vi taber sagen på, er den måde, den er grebet an fra starten. Det er ikke, fordi retten mener, at vi ikke har krav på indsigt. Det er alle sådan set enige i, siger Kjartan Poulsen.
Staten har tidligere lovet EU, at dansk andelspraksis beskytter andelshavere lige så godt som en andelslov, det synes tydeligvis ikke at være tilfældet, og derfor overvejer LDM at spørge politikerne om, hvordan andelshaverne opnår deres ret til indsigt, og hvordan regering og Folketing vil sørge for, at almindelige andelsretlige principper bliver overholdt. En henvendelse til EU-kommissionen vil selvfølgelig også kunne komme på tale.
De fem valgte en såkaldt isoleret bevisoptagelse som sagsanlæg. Det forventes at være den hurtigste og smidigste vej til at få oplysningerne, og for at sikre at sagen kunne afgøres, mens de fem stadig havde sæde i repræsentantskabet og dermed kunne opretholde deres retlige interesse i sagen. Sagen er efter sin art den første og dermed ganske principiel.
Er toget kørt
Retten lægger til grund, at reglerne om isoleret bevisoptagelse (også kaldet edition) ikke kan udstrækkes til at omfatte repræsentanters demokratiske kontrol i et andelsselskab. De fem forsøgte den anvendte sagstype for at få et hurtigt svar. Det har så taget halvandet år. Landsretten henviser til at anlægge en almindelig civil retssag for at få afgjort spørgsmålet.
Men det vil nærmest være det samme som at købe en billet til et tog, der er kørt. En afgørelse i en almindelig civil sag vil forudsigeligt vare mindst 2-3 år eller mere, men hvis en indsigt skal bruges af repræsentanterne til at udføre deres kontrol med selskabet, giver det ingen mening. Toget er for længst kørt!
Som det ofte er blevet sagt ” hvordan kan jeg afgive min stemme, hvis jeg ikke præcist må få at vide hvad vi stemmer om”, lyder det i pressemeddelelsen.
Opdateret kl. 12 med yderligere kommentarer fra Kjartan Poulsen.
