Landmænd skal have penge for at levere renere luft og vand, bedre jordsundhed og dyrevelfærd, lyder udmeldingen fra den britisk miljø- og landbrugsminister i dag.
Når Storbritannien forlader EU, ophører EU-støtten af landbruget.
Britiske landmænd har støttet brexit, men også haft en forventning om, at den britiske regering sørger for, at de ikke står dårligere efter brexit.
I dag præsenterede den britisk miljø- og fødevareminister Michael Gove sine forslag til, hvad der skal afløse enkeltbetalingen – eller hektarstøtten - som EU-medlemmerne får.
Ifølge den konservative minister skal landmænd fremover have betaling for offentlige goder i stedet for hektarstøtte efter devicen "public money for public goods" (fælles penge til fælles goder).
De fælles goder kan være bedre luft, renere vand, bedre jordsundhed, bedre dyrevelfærd, mindre erosion og oversvømmelse samt offentlig adgang til arealerne.
Ifølge ministeren er det ineffektivt at gøre, som man gør i dag, hvor man betaler landmænd baseret på, hvor meget jord de dyrker. Ifølge regeringen begynder udviklingen af de nye miljøordninger allerede næste år.
Nedtrappes over syv år
Ifølge Michael Gove skal den direkte støtte nedtrappes fra 2021, og i 2027 skal den være fuldt udfaset.
Mens udfasningen sker, vil den direkte betaling blive afkoblet fra kravet om at dyrke jorden. Landmænd vil kunne bruge pengene til at investere i deres landbrug, sprede deres forretningsområder eller gå på pension og bane vejen for nye landmænd.
Det nye system vil understøtte, at landmænd investerer i ny teknologi, der kan øge produktiviteten. Det vil inkludere penge til landmænd, der samarbejder med forskere om udviklingsprojekter.
Støtten ender forkert
Den britiske regerings begrundelse for at gå bort fra direkte støtte, som man kender det I EU er, at det er ineffektivt alene at betale landmænd baseret på, hvor meget jord de har, fordi det ikke nødvendigvis giver, hvad samfundet har mest brug for.
De peger på, at størstedelen af pengene går til de største landbrug. I dag får 10 procent af modtagerne 50 procent af den direkte støtte, mens 20 procent af modtagerne kun får 2 procent af støtten.
Indtjening er vigtig
Arla har 2.400 medlemmer i Storbritannien. Arlas adm. direktør i Storbritannien, Ash Amirahmadi, hilser velkommen, at der vil være en syv år lang overgangsperiode, før det nye tilskudssystem er fuldt gennemført.
"Det havde vi bedt om, så vi kan give landmændene mulighed for at planlægge efter det nye system", siger han.
Arla mener, at en velforberedt landbrugspolitik og støtte kan gavne både miljøet og øge produktivitet og indtjening på landbrugene.
"Derfor er vi særligt glade for, at regeringen har anerkendt, at det helt overordnede mål er at sikre netop det", siger han.
Samtidig advarer han mod, at det går hen kun og bliver offentlige goder uden hensyn til innovation og øget produktivitet på landbrugene.
"Vi er spændt på, hvad der ligger bag regeringens forslag om at investere i forskning og udvikling", siger han.
