Arbejdspladser vil ryge ud af landet, hvis GLS-A går med til at indføre kædeansvar, siger formand Gerner Wolff-Sneedorff.
3F vil indføre kædeansvar, så overenskomsten også gælder for ansatte ved underleverandører. Det vil arbejdsgiverne ikke gå med til.
Arbejdsgiverne vil ændre på elevløn og -forhold, så det bliver mere attraktivt at have elever. Det vil 3F ikke gå med til.
Sådan er status onsdag aften, efter forhandlingerne mellem 3F og arbejdsgiverne i GLS-A er brudt sammen, og hvor de to parter torsdag vil bede forligsmanden om at mægle.
"Vi er nået dertil, hvor knasterne begynder at være fastlåste," fortæller formand for GLS-A, Gerner Wolff-Sneedorff til Landbrugsavisen.dk.
Han tror dog, de finder en løsning på fredelig vis.
”Vi har ikke været i konflikt i masser af år, og det tror jeg heller ikke, at vi kommer denne gang,” siger Gerner Wolff-Sneedorff.
Kædeansvar hårdest knast
Kædeansvar er den del, der er sværest at nå et kompromis om, fortæller Gerner Wolff-Sneedorff. Arbejdsretten har i flere sager slået fast, at ansatte ved underleverandører - det kunne være et polsk vikarbureau, der leverer arbejdskraft til et gartneri - ikke er omfattet af overenskomsten mellem GLS-A og 3F.
"Hvis vi sagde ja til kædeansvar, så ville det medføre, at alle vores medlemmer, der har løntunge produktioner, enten ville gå fallit eller flytte ud af landet," siger Gerner Wolff-Sneedorff.
"Vi er af den opfattelse, at man skal passe på ikke at blive sig selv så meget, at man glemmer at man er en del af Europa."
"Man skal være meget naiv, hvis man tror, at forædlingen også bliver, hvis produktionen flyter til udlandet. Så har vi kun serviceerhverv tilbage i Danmark," siger han.
Underleverandørernes forhold er ikke GLS-A's medlemmers ansvar, siger han.
"Der skal man forstå, at entreprise er et stykke arbejde, man ønsker udført. Den løn, som arbejdskraften for, det kommer sådan set ikke os ved," siger Gerner Wolff-Sneedorff.
Det er dog vigtigt, at folk ikke udnyttes. Det er ikke tilfældet, tværtimod, siger han.
"De har også et omkostningsniveau, som er væsentligt mindre, end vi har her i landet. De har typisk familie i et land, hvor det er meget billigere at leve end her," siger Gerner Wolff-Sneedorff.
Vil gerne have flere praktikpladser
Forhold for elever er en anden stor knast.
"Vi vil gerne have, at førsteårseleverne fik en mindre løn. Det ville ikke gøre noget, hvis de blev kompenseret på tredje år. For vores medlemmer oplever, at det er tungt at have førsteårselever," siger Gerner Wolff-Sneedorff.
"Vi har også bemærket, at Landboungdom siger, at de hellere vil have bedre praktikpladser end løn," beretter han.
Han henviser til, at Landboungdom for godt to uger siden opfordrede til at slække på lønkrav for at sikre flere praktikpladser, eftersom det er bedre end skolepraktik.
Også forholdene omkring skoleophold skal ændres, foreslår GLS-A. De får i dag kørepenge, bøger og tilskud til ekskursioner. Desuden dækkker elevrefusionen ikke fuldt ud den løn, de skal have, når de er på skole.
"Vores medlemmer oplever, at det er dyrt at have en elev, der er på skole. Det er ikke bare omkostningerne. Bureakratiet opleves som stort, når eleven er på skole," beretter Gerner Wolff-Sneedorff.
Kravene fra GLS-A er også for elevernes skyd, påpeger Gerner Wolff-Sneedorff.
"Det er ærgerligt, at vi ikke kan have praktikpladser nok, og at de ikke er tilstrækkeligt gode, fordi vores medlemmer mener, at det er for dyrt og for bøvlet," siger formanden.
Den nuværende overenskomst ophører d. 1. marts. Hvis parterne inden da ikke er blevet enige om en ny, så fortsætter den, indtil de er enige. Derefter regulerer man tilbage og kompenserer for perioden, der er gået.
