Endelig sker det: Minister inviterer til præsentation af aftale om minkerstatning

Regeringen har indkaldt Folketingets partier til afsluttende forhandlinger om minkerstatning. Estimatet for den samlede udgift for staten er blevet hævet til 18 mia. kr.

Så trækker det endelig op til, at regeringen kan præsentere en aftale om erstatning til minkavlerne og følgeerhvervene.

Således har fungerende finansminister Morten Bødskov (S) mandag eftermiddag indkaldt partierne til afslutning på forhandlingerne i aften kl. 19:00.

Herefter forventes det, at han sammen med ministerkollega Rasmus Prehn (S) kan præsentere en aftale for erstatningen til minkbranchen. Hvornår på aftenen det bliver, er uvist.

Det forlyder, at regeringen er blevet enige med Venstre, og dermed er de resterende partier indkaldt til forhandlinger, hvor de kan vælge at tilslutte sig eller ej. 

koster milliarder

Forhandlingerne har været løbende igang i december, men lå stille i juleferien.

Siden har regeringen især forhandlet med Venstre om en aftale, der forventes at lande på mellem 15 og 17 mia. kr.

Ifølge Landbrugsavisen.dks oplysninger er estimatet dog under forhandlingerne blevet løftet op til 18 mia. kr.

Derudover fortæller kilder, at den grænse for omsætningstab, der er sat for at underleverandører kan bliver eksproprieret, er blevet sænket fra 80 til 50 pct. i det udspil, regeringen fremviser partierne i aften.

Giver mulighed for udbetaling

Når aftalen er på plads, kan både den samt tempobonus m.m. sendes til EU for godkendelse, hvorefter der kan tages hul på udbetalingen til minkavlerne.

Indtil nu er der kun påbegyndt udbetaling af de løn, avlerne er berettiget til for at stået for aflivning af sine dyr.

Opdateret kl 17:03 samt 17:41.

Emneord

coronavirus mink

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle