Endnu en tyveribølge i Jylland: Fem GPS'er stjålet fra traktorer

På få dage har fem bedrifter omkring Ringkøbing oplevet tyverier af GPS-udstyr.

I sidste uge var GPS-tyve igen på spil i Jylland omkring Rindkøbing. 

Midt- og Vestjyllands Politi fortæller til Maskinbladet, at to gårde ved Spjald, 20 kilometer nordøst for Ringkøbing, havde indbrud, hvor de uvelkomne gæster tog GPS-antenner og monitorer fra John Deere traktorer.

Også kvægbedrifter og en planteavler i Hee, Videbæk og Ølstrup omkring Ringkøbing fik alle stjålet GPS-udstyr.

"Vi har i midt og vestjylland været særligt plaget af disse tyverier. For en måned siden oplevede vi også GPS-tyverier omkring Sunds", fortæller Poul Fink, politikommissær ved Midt- og Vestjyllandspoliti til maskinbladet.

Politiet henviser til midt i maj, hvor otte landbrug omkring Sunds fik stjålet svampebekæmpelssesmidler og GPS-udstyr for mange millioner.

Politiet efterforsker nu derfor tyverierne for at lede efter en sammenhæng i fremgangsmåden.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle