Endnu tættere: Svinepest kun 12 km fra Tyskland

Endnu et antal fund af svinepest er fundet i Polen. Igen er sygdommen kommet tættere på Tyskland.

Endnu et tilfælde af afrikansk svinepest (ASF) er fundet tæt på den tyske grænse.

Det skriver det tyske landbrugsmedie Topagrar, sammen med en række andre medier.

Denne gang kun 12 km fra grænsen til Tyskland.

udbredelse af svinepest

Det tyske institut for dyresundhed, Friedrich-Loeffler Instituttet opdaterede tirsdag sit kort over udbredelsen af svinepest. De blå prikker i det vestlige Polen er de hidtil kendte udbrud. Onsdag er der altså kommet endnu et - denne gang endnu tættere på grænsen til Tyskland.

Dermed er den frygtede sygdom krøbet endnu tættere på Tyskland og dets store svineproduktion. Lige efter nytår blev der rapporteret om fund af ASF 21 km fra den tyske grænse.

Medier: Landbrugsministre vil debattere i EU

Medierne skriver, at den tyske minister blev informeret mandag aften om fundene. Der er igen tale om et vildsvin, men omstændighederne bag fundet og dyrets tilstand fremgår ikke af de tyske mediers dækning.

Sygdommen er fundet i et skovområde, der går helt til den tyske grænse. Også på den tyske side er der skovområder. En flod markerer selve grænsen mellem Tyskland og Polen. Her arbejder myndighederne pt. på at opsætte hegn.

Ifølge Topagrar vil EU's landbrugsministre havde afrikansk svinepest på dagsordenen på et møde i den kommende uge.

Opdateret kl. 11.20 med kortinformation fra Friedrich-Loeffler Instituttet.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle