Der blev nikket ja, da Asger Christensens forslag om EU's klimalov blev stemt igennem EUs landbrugsudvalg.
Det er nu lykkes EU-Parlamentsmedlem Asger Christensen (V) at skaffe opbakning i landbrugsudvalget til hans forslag til Klimaloven.
Forslagene spiller ind i debatten om, hvordan man kan begrænse CO2-aftrykket fra landbruget. Asger Christensens ændringsforslag var gået igennem individuelt, så mandag aftens afstemning var for den samlede tekst, som altså gik igennem.
"Jeg er stolt over opbakningen, og jeg håber, at mine ideer bliver til virkelighed. Nu er det så op til parlamentets miljø- og klimaudvalg at beslutte, om de tager forslagene med i den endelige Klimalov, siger Asger Christensen.
Klimaregnskaber
Hele EU-Parlamentet skal stemme om ændringsforslagene i oktober. Frem til den afstemning vil han forsøge at skaffe opbakning til forslaget fra sine kolleger i parlamentet, ikke mindst de danske.
EUs Klimalov skal sætte rammerne for EUs klimamål frem til 2030, og Asger Christensens mål er at løfte ambitionerne for 2030 med konkrete bud på, hvordan landbruget kan blive endnu grønnere.
"I dag mangler vi standarder for, hvordan vi opgør landmænds CO2-aftryk i EU. Men det er afgørende med fælles rammer, hvis vi skal kunne sammenligne klimapåvirkningen fra landmænd fra land til land. På den måde gør vi klimaaftryk til et konkurrenceparameter for landmænd, og det fremmer den grønne omstilling. Samtidig vil obligatoriske klimaregnskaber være en fordel for danske landmænd, fordi vi er blandt de grønneste i verden. Ideen er også at give forbrugere endnu bedre muligheder for at vælge de mest klimavenlige fødevarer", siger Asger Christensen.
Lettere at sælge CO2-kvoter
Asger Christensen foreslår også, at EU skal gøre det lettere for landmænd at støtte op om klima, miljø og biodiversitet.
"Jeg lægger vægt på, at Kommissionen bør undersøge muligheden for at etablere et nyt kvotesystem for salg af CO2-kvoter. Et kvotesystem, hvor landmænd kan sælge CO2-kreditter for den mængde CO2, de har suget ud af atmosfæren og lagret i jorden. Det skaber et marked for såkaldt "carbon farming", som vil være godt for klimaet, miljøet og biodiversiteten", siger parlamentsmedlemmet, der er medlem af Udvalget om Landbrug og udvikling af Landdistrikter (AGRI).
