Stor naturlov får støtte i EU-Parlamentet. Nu venter forhandlinger med medlemslande om den endelige lovtekst.
EU-Parlamentet har onsdag stemt for en naturgenopretningslov, der har været genstand for stor politisk diskussion.
336 stemte for, 300 stemte imod, og 13 medlemmer afstod fra at stemme.
Inden den blev stemt igennem, overlevede den også et forsøg på at blive forkastet.
Loven har til formål at genoprette mere natur i Europa. Det er nødvendigt, hvis EU skal leve op til målsætninger for klima og biodiversitet, mener lovens støtter.
Medlemslandene skal nu forhandle om en endelig tekst med ambitionen om at nå frem til en aftale, inden der afholdes valg til EU-Parlamentet i 2024.
Loven står til at blive en af EU's mest omfattende på det grønne område.
Loven har til formål at sikre genopretning af 20 procent af EU's natur på land og i havet i 2030.
Derudover skal aftalen sikre at man får udtaget 30 procent af lavbundsjorde inden 2030 og vende nedgangen i antallet af bestøvere senest i 2030.
Det er nødvendigt, hvis EU skal leve op til målsætninger for klima og biodiversitet, mener lovens støtter.
Forslaget har været længe undervejs. Med nød og næppe slap forslaget i slutning af juni forbi EUs miljøministre, og onsdag skulle det så endeligt vedtages af Europa-Parlamentet.
Onsdagens afstemning er blevet kaldt en "vaskeægte miljøgyser".
Blandt andet Landbrug & Fødevarer og flere andre europæiske landbrugsorganisatioenr har vist deres utilfredshed med forordningen.
Niels Peter Nørring, klimadirektør i L&F, mener ikke, at forslaget i tilstrækkelig grad forholder sig til de konsekvenser, som vil ramme fødevareproduktionen.
- Vi anerkender behovet for, at der skal ske en indsats for natur og biodiversitet i EU, men det er afgørende, at det sker på en måde, der ikke udgør en trussel mod en stabil fødevareforsyning eller udbygningen af vedvarende energi, udtalte Niels Peter Nørring tidligere til LandbrugsAvisen.
Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, ser det som helt afgørende - også i en klimasammenhæng - at naturgenopretning prioriteres. Han kalder det "en fantastisk nyhed".
- Natur- og klimakrisen er uløseligt forbundne. Genoprettes økosystemer som tørvemoser, skove, havbunde og strandenge kan vi binde millioner af tons kulstof årligt, siger han i en pressemeddelelse.
Naturloven har været genstand for måneder med heftige politiske kampagner fra begge lejre.
Nogle regeringsledere mener, at den går for langt, og at der fra EU kommer fra meget lovgivning på miljøområdet.
Den konservative EPP-gruppe - den største i parlamentet - forsøgte helt at få stoppet loven, med henvisning til at den ville gå ud over landmænd og skade fødevaresikkerheden.
På den måde var EPP på kant med kommissionsformand Ursula von der Leyen, som ellers selv er fra EPP.
/ritzau/Reuters
Opdateret klokken 14:14 d. 12. juli.
