EU har i alt eksporteret 573.000 ton ost til tredjelande.
Der er godt gang i osteeksporten ud af EU. EU's eksport af ost til tredjelande, det vil sige lande, som står uden for et internationalt samarbejde, er i de første otte måneder af 2019 steget med 3 pct. til 573.000 ton.
Det skriver Dairy Industry Newsletter, ifølge Udenlandske Mejerinoter udgivet af L&F.
Afsætningen på det største eksportmarked, USA, steg med 11 pct. til 92.500 ton, Japan gik 5 pct. frem til 77.000 ton og også eksporten til Kina steg 22 pct. til 14.000 ton.
Også EU's smøreksport steg med 23 pct. til 108.000 ton, igen med kraftige vækst i eksporten til USA (+36 pct.), Japan (+53 pct.) og Kina (+21 pct.) samt de fleste andre destinationer.
SMP-eksporten (skummetmælkspulver) steg 29 pct. til 687.900 ton (Kina +61 pct. til 91.400 ton).
WMP-eksporten (sødmælkspulver) faldt 16 pct. til 202.300 ton.
Danmark eksporterede i 2018 cirka 7500 ton ost til USA.