Finanslov: 170 millioner kroner sat af til en drikkevandsfond

Som resultat af den grønne del af finanslovsaftalen, så bliver der fra næste år etableret en drikkevandsfond, hvis midler skal bruges til at opkøb af jord eller dyrkningsrestriktioner, som forbud mod pesticider eller krav om økologi.

I weekendens delaftale for finansloven mellem regeringen, dets støttepartier og Kristendemokraterne, blev det aftalt at etablere en drikkevandsfond. Fonden får frem mod 2025 tilført samlet 170 millioner kroner.

Pengene skal bruges på – blandt andet – opkøb af jord og til at give kompensation til landmænd for at stoppe for brug af pesticider i nogle endnu ikke udpeget vandindvindingsområder. Krav om økologi kan også blive en løsning.

Inden man kommer så langt, så skal de særligt sårbare områder identificeres. Her er der sat midler af til, at kommuner og vandværker i samarbejde identificerer områder med behov for øget beskyttelse. Desuden bemærkes det i aftaleteksten, at en kortlægning af udfordringer for grundvandet, som miljøminister Lea Wermelin (S) satte i gang tilbage i 2019, er færdig i første halvår af 2022.

Langt til 8 milliarder

Især SF har presset på for at få etableret en drikkevandsfond. I et forslag fra tidligere i år, mente man dog, at fonden skulle være på hele otte milliarder kroner. Her bemærker man i en pressemeddelelse, at de 170 millioner kroner, som der nu er afsat via Finansloven, er et ”foreløbigt” beløb. Fra SF’s formand Pia Olsen Dyhr, lyder det:

"Nu tager vi et vigtigt skridt mod at beskytte drikkevandet. Så vores børn og børnebørn kan drikke rent og urenset vand direkte fra vores undergrund," siger Pia Olsen Dyhr.

Faktaboks

Drikkevandsfond

170 mio. kr. over fire år, fordelt med 50 mio. kr. i 2022 og 2023, 45 mio. kr. i 2024 og 25 mio. kr. i 2025

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle