Selv om Bredebro Sparekasse har ønsket at reducere landbrugsudlån, er det ikke lykkedes. Finanstilsynet betegner sparekasse som "sårbar".
Finanstilsynet var i foråret på inspektion i den sønderjyske Bredebro Sparekasse - og det kom der en længere række af påbud og indskærpelser ud af. For Finanstilsynet fandt en længere række af ting og procedurer, der skulle bringes i orden, melder myndigheden nu i en redegørelse.
Bredebro Sparekasse er kendt for at have et stort udlån til landbruget. Faktisk er mere end hver tredje krone lånt ud til erhvervet. Det er en af de højeste eksponeringer til landbruget for alle danske pengeinstitutter. Måske endda for høj, mener Finanstilsynet.
"Sparekassen har en meget høj koncentration af udlån til landbrug, særligt inden for mælkeproduktion. Sparekassen har trods ønske herom ikke formået at nedbringe den store landbrugsandel gennem de seneste år", starter Finanstilsynet.
"Sparekassen har en høj koncentration af store udlån, hvilket gør sparekassen yderligere sårbar, da forringelser på store enkeltudlån kan føre til forøgede nedskrivninger og et højere solvensbehov".
Altså mener finanstilsynet, at den forholdsvis lille sparekasse ikke er stærk nok på egenkapital og pengetank til at kunne modstå en hård tid for de mange landbrugskunder.
Er forretningsmodellen god nok?
Men her er Finanstilsynet langt fra færdig med sine kritiske punkter. Faktisk mener man, at der både er behov for mere risikostyring, større adgang til kapital - og helt generelt et større overskud.
På alle tre punkter - indtjening, kapitaloverdækning og risikostyring - fandt Finanstilsynet en række mangler. Derfor fik sparekassen, der har i alt tre filialer i og omkring Tønder, en række påbud om at rette op på alt fra øge nedskrivningerne, præcisere kreditpolitikken og forbedre bestyrelsens arbejde og rapportering.
Mælkeproduktion kan udfordre sparekassen
Vigtigst af alt er dog Finanstilsynets vurdering af sparekassens robusthed. Og her mener tilsynets folk, at man er for afhængig af mælkeproduktionen.
"Sparekassen har de senere år haft beskedne økonomiske resultater, og den vil derfor være yderligere udfordret ved blot et mindre tilbageslag, særligt for kunderne inden for mælkeproduktion", lyder det.
"Sparekassen fik på baggrund heraf påbud om at præcisere sin forretningsmodel, så den klart udtrykker bestyrelsens forventninger til fremtidig indtjening og vækst samt forventningerne til sparekassens størrelse og væsentligste forretningsområder".
Samtidig påpeger Finanstilsynet, at sparekassens kapitalgrundlag er spinkelt og at man ikke lever op til sin egen målsætning for kapitalen. Samtidig har en stresstest vist, at sparekassen vil komme i problemer, både under en tænkt økonomisk krise med lettere og hårde konjunkturudsving.
"Det er af afgørende betydning, at sparekassen øger sin indtjening og kapitaloverdækning", mener tilsynet.
Inspektionen førte til, at sparekassen øger solvensbehovet med ca. 16,5 mio. kr. eller 1,8 procentpoint til 14,9 pct - altså har øget sin vurdering af, hvor mange penge, der skal ligge på kistebunden som sikkerhed.
Landbrugsavisen.dk har forsøgt at få en kommentar fra Sparekassens direktør Keld Riddersholm Nielsen, men han træffes ikke fredag.
I første halvår af i år havde Sparekassen et overskud på 1 mio. kr. og et udlån på 715 mio. kr. Heraf var altså 33,8 procent til landbruget.
