Landkommuner tæt på større byer kan godt få nye skatteborgere. Men ligger de længere end 40 kilometer fra en stor eller mellemstor kommune, så er det svært.
/ritzau/
En tilværelse tæt på naturen og med billige boliger virker tillokkende for mange.
Selv om det er storbyerne, der oplever den største befolkningstilvækst, så er virkeligheden langtfra så sort-hvid, for der er også kommuner på landet, som forstår at tiltrække nye indbyggere.
Det viser en Momentum-analyse, der dokumenterer, at en helt afgørende faktor er afstanden til en større by. Jo tættere en landkommune ligger på en kommune af mellem- eller bystørrelse, jo lettere er det at få tilflyttere.
Mere præcist sætter analysen, som Kommunernes Landsforening (KL) står bag, 40 kilometer som en »magisk grænse«. Skal kommunens borgere kører længere, så falder interessen.
Pendlere strømmer til
En af de kommuner, som har fået flere indbyggere, er Favrskov Kommune, hvor pendlerne i gennemsnit har 19,1 kilometer til Aarhus. Hele 18 procent er Favrskovs indbyggertal steget fra 1995 til 2012.
Og spørger man borgmester Nils Borring (S), er han ikke i tvivl om, at kommunens beliggenhed er en stor del af forklaringen på væksten.
»Ikke bare ligger vi tæt på Aarhus, hvor mange af vores borgere arbejder, men vi har også en række af de større byer i Østjylland som Silkeborg, Skanderborg, Randers og Viborg inden for overskuelig kørselsafstand.« siger han.
»Og det gør os til et ideelt sted at bosætte sig, hvis man gerne vil have mange muligheder og samtidig nemt kunne køre til arbejde,« siger Nils Borring til Momentum.
Aarhus har stor tiltrækning
Især Aarhus har en stor tiltrækningskraft. Det fik kommunen bevis for, da grundene i boligområdet Søften, lige op til E45 og meget tæt på Skejby og dermed Aarhus, blev solgt i ekspresfart.
»Køberne er dels folk fra Aarhus, der gerne vil flytte ud, men beholde nærheden til Aarhus og de store færdselsårer, og dels vores egne borgere. Modsat har vi oplevet, at grundene i den vestlige ende af kommunen er noget sværere at sælge, selv om priserne er lavere,« siger Nils Borring.
Pendling bliver mere populært
På DTU Transport mener adjunkt Ismir Mulalic dog ikke, at det giver mening udelukkende at fokusere på 40 kilometers grænsen, hverken når det drejer sig om bilister eller pendlere, der er afhængig af busser og tog. Han peger på, at tiden i virkeligheden betyder mere.
»Om det er 30 eller 40 kilometer, det er ikke så afgørende. Vejtype og trafikforhold tæller også. 40 kilometer er kort på en motorvej, men langt, hvis turen går gennem tæt trafik,« siger Ismir Mulalic.
Han henviser til en undersøgelse, der viser, at danskernes pendling generelt vokser. Fra gennemsnitlige 15 kilometer hver vej i 2000 til 18 kilometer i 2010.
I Statens Byggeforskningsinstitut mener direktør Thorkild Ærø, at priserne på boligmarkedet spiller en stor rolle for landkommunerne.
»Nogle flytter ud, fordi de ønsker det, mens andre gør det, fordi de ikke har råd til at bo i vækstområderne. Vi ser jo i øjeblikket stigende boligpriser i de større byer, og så bliver oplandet, og også de mindre bymæssige områder et mere interessant boligmarked og den eneste mulighed for nogle,« siger Thorkild Ærø.
/ritzau/
