Forening for små landbrug glæder sig over kommissærs udtalelser

Forening for små landbrug undsiger L&F-formands bekymringer vedrørende udtalelser fra EU's landbrugskommissær.

Foreningen Frie Bønder Levende Land (FBLL) tager afstand fra Landbrug & Fødevarer-formand Martin Merrilds udtalelser om landbrugskommissær Janusz Wojciechowski.

Merrild udtrykte onsdag sin bekymring over, at kommissæren på Twitter har skrevet, at intensivt landbrug ikke er bæredygtigt og i samme sætning nævner Danmark.

"FBLL hilser dine udtalelser om de veldokumenterede problemer for dyrevelfærd og miljøet skabt af industriel svineproduktion velkommen", lyder det i et brev stilet direkte fra foreningen til landbrugskommissæren.

kom og se små landbrug

FBLL kalder sig "foreningen for de mindre og naturvenlige landbrug", og i brevet erklærer de sig uenige med Martin Merrilds udtalelser om, at kommissæren har nogle romantiske forestillinger om små landbrug.

L&F-formanden opfordrer desuden kommissæren til at komme til Danmark for at se nærmere på dansk landbrug, og den invitation følger FBLL op på:

"Hvis du beslutter dig for at acceptere hr. Merrilds invitation, håber vi, at du også kan finde tid til at besøge småskala landbrug i Danmark. Vi vil med glæde være værter for den del af besøget", slutter brevet til kommissæren.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle