Forskningsvirksomhed bruger millioner på at forvandle landbrugsjord til skov på Langeland

Forskningsvirksomheden Gubra har opkøbt 100 hektar mark på Langeland. Planen er at markerne skal tilplantes og blive til skov, og på den måde hjælpe på virksomhedens CO2-regnskab.

Forskningsvirksomheden Gubra, der er en dansk biotek- og medicinalvirksomhed, arbejder på at blive CO2-negative - altså at optage mere CO2, end virksomheden udleder.

Som et led i den plan har virksomheden, som hører til i Hørsholm, for nylig købt 22 hektar jord på Langeland. Det skriver Gubra i sit regnskab, som Finans.dk har kigget på.

Det bringer Gubras samlede jordportefølje op på 100 hektar, da virksomheden i 2020 købte to ejendomme med 78 hektar jord ved Løkkeby på Langeland. 

Jorden, der for nu stadig mest består af marker vil Gudra forvandle det store område til skov, enge og søer. Virksomheden har brugt over 16 mio. på opkøbet af jorden - hertil kommer penge til at rejse skov, lave naturområder og renovere en gårdbygning, der fremover skal bruges som kursus- og feriehus.

"Minus er det nye plus. Én ting er at gøre CO2-udledningen mindre. Noget andet er at gøre den negativ, og på den måde få ryddet op i fortidens synder. Der vil vi gerne prøve at vise en alternativ vej", siger Henrik Blou, adm. direktør i Gubra.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle