Gør brug af EU-aftale: Landmændene får længere tid til såning af blomster- og bestøverbrak

Jorden er flere steder i Danmark endnu ikke egnet til udsåning af blomster- og bestøverbrak.

Flere steder i Danmark er jorden endnu ikke egnet til udsåning af blomster- og bestøverbrak. 

For der er nemlig faldet næsten 50 procent mere nedbør i denne vinter, end der normalt gør. 

Derfor udskyder LandbrugsStyrelsen nu fristen for såningen af blomster- og bestøverbrak til den 14 maj.

Oprindelig lød fristen på 30. april

Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

- Den store mængde nedbør i april besværliggør landbrugernes etablering af blomsterblandingerne, og så forringes biodiversitetseffekterne for blomster- og bestøverbrak. Vi bruger derfor den mulighed, vi har fået forhandlet os frem til med Europa-Kommissionen, om at udsætte såningsfristen, siger Theresa Linnea Markenvard, der er teamleder i Landbrugsstyrelsen i pressemeddelelsen.

Udskydelsen af såningsfristen gælder for grundbetalingsordningen, for bio-ordningen biodiversitet & bæredygtighed og for arealer, der bruges til at opfylde GLM 8-kravet om, at du skal have mindst fire procent ikke-produktive elementer på dine omdriftsarealer. 

Ikke-produktive elementer er brak, bestøverbrak, markbræmmer, småbiotoper, markkrat, GLM-søer eller fortidsminder.

Derfor kan det udskydes

Landbrugsstyrelsen kan udskyde fristen, fordi Danmark under forhandlingerne med Kommissionen i 2023 har fået forhandlet sig frem til denne mulighed fra 2024.

Hvis vejrforhold vanskeliggør etablering af blomsterbrak og bestøverbrak senest 30. april, kan Landbrugsstyrelsen beslutte at forlænge fristen, indtil vejrforholdene tillader udsåning. 

/brahe

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle