Genåbnede restauranter holder hånden under svinepriserne i Europa

Den danske notering er den eneste, der falder i Europa.

Det europæiske slagtesvinemarked ser efter efterhånden stabilt ud og noteringerne rundt i Europa begynder at være let stigende. Det viser en oversigt fra tyske ISN.

I Spanien, Østrig og Storbritannien ses der let stigende noteringer, og i Holland, Belgien og Frankrig ligger slagtesvinepriserne stille.

En vigtig årsag til den grundlæggende forbedrede situation i alle lande er genåbningen af restauranter i Europa.

Modsat hertil er den danske notering, der som den eneste forsætter den nedadgående tendens med endnu et prisdyk på -30 øre for denne slagteuge. Ifølge Danske Svineproducenter formoder man, at Danmark er ved at positionere sig ift. den forventede stærkere efterspørgsel fra Kina. 

Dermed holder den spanske notering sin førsteplads blandt de fem største svineproducerende lande i Europa med en prisstigning fra 1,690 til 1,706 euro pr. kg. 

Danmark ligger dog stadig lige i hælene med en notering på 1,637 euro pr. kg. Derefter følger Tyskland, Frankrig og Holland i nævnte rækkefølge.

Sløv turistsæson truer

I det populære ferieland, Spanien, betragter man dog med bekymring den kommende feriesæson, hvor man frygter en noget lavere turiststrøm. Derfor forlyder det, at man især koncentrerer sig om den fremtidige eksport til Asien.

Bemærkelsesværdigt er det også at stemningen i Italien, som er og har været særligt hårdt ramt af corona, er mindre spændt. Den Italienske notering er faldet de seneste uger, og faldt i sidste uge fra 1,243 til 1,191 euro pr. kg., men holder i denne uge prisen. Italienerne håber på trods af alle genvordigheder formentlig på en god feriesæson.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle