»2014 har været et bedre år end i 2013.«
Ordene kommer fra Jens Vestergård, der er ejendomsmægler hos Landbrugsmæglerne.
Trods de positive ord er der dog kommet malurt i bægeret på grund af den aktuelle usikkerhed, som er skabt som følge af Ruslandskrisen og det drastiske noteringsfald i efteråret.
Mere om dette tema
»Vi har den seneste tid oplevet mange negative udmeldinger for erhvervet. Indtjeningen er under pres, og det gør, at ejendomspriserne og efterspørgslen også er under pres. Men ellers har 2014 været et udmærket år, hvor vi har solgt mange ejendomme, men markedet er meget mere usikkert i de her måneder,« forklarer Jens Vestergård.
Efterspørgsel men manglede finansiering
Hos Nybolig Landbrug Berg Risager er udmeldingen om markedet for svineejendomme i tråd med Landbrugsmæglerne.
»Vi har utrolig mange efterspørgsler på svineejendomme, men det kniber med finansieringen. Rådgiverne anbefaler producenterne til at tage det roligt,« siger indehaver Berg Risager.
Kundepleje på Agromek
Han noterer sig efter Agromeks første dage, at der er konkrete henvendelser, som han skal hjem at arbejde med bagefter.
»Tirsdag var der 6.700 besøgende, og vi fik fem spændende henvendelser, som godt kan gå hen og blive noget konkret,« fortæller Berg Risager.
Mere om dette tema
Læs om Agromek samt nogen af de nyheder, de byder på, nedenfor.
Han bruger fire dage på Agromek til kundepleje.
»Jeg synes, det er vigtigt at benytte de fire dage på Agromek til at være i kontakt med kunderne. Vi får ikke solgt ejendomme under messen, men en række kontakter, vi kan følge op på bagefter,« siger han.
Samme melding kommer fra Landbrugsmæglerne.
»Vi har haft pænt besøg på vores stand, og indtil videre har vi fået flere navne og telefonnumre, vi skal gøre noget ved,« fortæller Jens Vestergård.
Relaterede artikler
Kommentarer