Her er navnet på nyt, danskejet selskab med 500 medarbejdere i Tyskland

Det gamle Getreides grovvareaktiviteter vil nu hedde Ceravis AG.

Ceravis AG.

Det bliver navnet på det tyske selskabs Getreides gamle grovvareaktiviterer, der nu i fællesskab er opkøbt af Danish Agro, Vestjyllands Andel og det tyske grovvareselskab Agravis.

’Cera’ henviser til afgrøder og ’vis’ er latin for styrke og dynamik. AG står for Aktiengesetz, på dansk aktieselskab.

Det nye selskab vil bestå af mere end 60 afdelinger, 500 medarbejdere og en omsætning i niveauet syv mia. kr., efter de har frasolgt afdelinger med en mia. kr. omsætning.

Opkøbet sker gennem de tre førnævnte selskabers fælles joint venture-samarbejde i DAVA Agravis International Holding A/S. Danish Agro og Vestjyllands Andel vil eje 75 pct. og Agravis 25 pct. af de nytilkøbte aktiviteter.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle