Hjælper far med høsten: Det hele spiller i år

Niels Jørgen Jakobsen hjælper sin far og bror med høsten hjemme på gården i stedet for et sommerjob. Det er både hyggeligt og sjovt at være hjemme og hjælpe.

I lørdags havde Niels Jørgen Jakobsens far 65 års fødselsdag. Det passede lige med, at det var der, skyerne sendte ni millimeter regn mod jorden og lagde støvet ned på Åsbakkegaard ved Låsby.
Og Niels Jørgen Jakobsen, hans far og inviterede gæster kunne uden stress holde fødselsdag.

”Normalt høster vi jo ikke på det her tidspunkt, men lige i år har det passet med, at min fars fødselsdag lå oven i høsten. Men så var det godt regnen kom, så behøvede vi ikke at sidde og trippe for at komme ud og høste”, fortæller Niels Jørgen Jakobsen. 

Niels Jørgen Jakobsen læser selv til Agro Business Manager på Aarhus Erhvervsakademi. Men det passede lige i år med, at han ikke havde et sommerferiejob, så han kunne komme hjem og hjælpe sin far og bror med høsten. 

”Det passede lige med, at de havde brug for en hjælpende hånd. Og det er altid sjovt at høste. Og der er godt vejr. Det hele spiller bare”, siger landmandssønnen. 

Han husker fra sin barndom, at han altid sad med i mejetærskeren og fulgte med i høsten. I år kører han traktoren med kornvognen. 

”Da jeg var lille kunne en mark jo godt tage et par dage. Nu forsvinder en mark på en halv dag næsten”, siger Niels Jørgen Jakobsen, som er 25 år. 

På Åsbakkegaard er der i alt 450 hektar med vårhvede, vårbyg, vinterraps, havre og vinterhvede og en griseproduktion. Der er flest hektar vårbyg, fordi de ikke nåede at så byg i efteråret på grund af for meget regn. Umiddelbart ser det ud til, at det er rapsene, som kommer til at give bedst udbytte i år. 

Niels Jørgen Hedegaard deltager i "Skyd Høsten Bedst" med sit indsendte billede.

Du kan selv deltage i "Skyd Høsten Først" og "Skyd Høsten Bedst" her

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten først

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i 15 forskellige afgrøder. Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Alle afgrøder er høstet. 

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad 32GB Retina til værdi 2.799 kr. samt 5x1 valgfrit halvårs abonnement på Svin, Kvæg, Mark, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi 669 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 3.499 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle