Hollandske protestgrupper opfordrede til at nedlægge arbejdet i hele landet

De to protestgrupper Farmers Defence Force og Agractie har opfordret alle hollændere til at nedlægge arbejdet i 15 minutter her fredags eftermiddag.

I "solidaritet med landmændene" har to protestgrupper opfordret alle hollændere til at nedlægge arbejdet i 15 minutter fredag eftermiddag.

Det skriver blandt andet det hollandske medie Boerderij.

Det er de to grupper Farmers Defence Force og Agractie, der i flere år har arrangeret en del protester fra landmænd landet over, der står bag tiltaget. Især den seneste måned har der været mange og voldsomme demonstrationer.

De to grupper kritiserer den hollandske regerings planer om at skære kraftigt i landets udledninger kvælstof inden 2030.

Landmændene protesterer, dels fordi man mener at planerne er utopiske, dels fordi man mener, at reduktionen rammer landbruget uforholdsmæssigt hårdt. Nogle landmænd bliver tvunget til at afvikle deres husdyrproduktion, andre kan ikke udvide deres bedrifter og må investere dyrt i klimatiltag på gårdene og andre igen bliver opkøbt og lukket.

Ifølge Farmers Defence Force og Agractie skulle hollænderene stoppe arbejdet i 15 minutter klokken 15. Med en såkaldt "solidaritetsaktion" ønskede man at "sende et stærkt signal til det politiske Haag", lyder det.

Blandt andet har man i eftermiddag blokeret to motorveje ved Barneveld og Epe og også distributionscentret for supermarkedskæden Jumbo i Raalte.

Kunne man ikke deltage i arbejdsnedlæggelsen havde grupperne også på forhånd foreslået, at hollænderne kunne standse deres biler eller lastbiler, eller køre med hornet i bund de 15 minutter. Grupperne opfordrer også fortsat til, at man binde et rødt bånd om sideruden på sin bil eller bære det om håndled, arm eller halsen. 

At hænge et hollandsk flag på hovedet er allerede blevet symbolet på landmændenes protester i de seneste uger. 

Dom fra højesteret satte demonstrationer i gang

Den hollandske regerings plan er, at landet skal skære 50 procent af sin udledning inden 2030, og det er der sat hele 24,3 milliarder euro af til.

Indsatsen kommer efter, at en dom fra den hollandske højesteret i 2019 afgjorde, at der var gjort for lidt for at minimere landets udledning i forhold til landets forpligtelser overfor EU.

De seneste uger har landmændene blokeret distributionscentre for fødevarer, lufthavne, havne, motorveje og afholdt store demonstrationer med tusindvis af traktorer. Der findes sågar video af, at landmænd lukker mælk eller gylle ud på offentlige steder. 

Også fredag har der været demonstrationer flere steder. 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle