Mere fleksible regler kunne have sikret flere efterafgrøder, derfor bør ingen tvinges til målrettede efterafgrøder, som det sker nu.
Det er et trist budskab at gå på weekend med, at Miljø- og fødevareministeriet nu udsteder obligatoriske krav om målrettede efterafgrøder. Det mener Lars Hvidtfeldt, viceformand for Landbrug & Fødevarer.
Fredag eftermiddag meddelte miljø og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), at det er nødvendigt med obligatoriske målrettede efterafgrøder, fordi landbruget ikke nåede helt i mål med 105.000 hektar, som det var planen. Der mangler 2.750 hektar – mindre end tre procent.
Obligatoriske krav bliver uden kompensation, mens frivillige målrettede efterafgrøder bliver kompenseret med 700 kr. pr. hektar.
”Jeg synes det er flot at vi nåede så tæt på målet, det viser at landmændene har været dygtige. Men det er urimeligt med tvang, for der kan være landmænd, der har søgt eller ønsket at søge, men ikke har kunnet på grund af deminimisordningen”, siger han.
Deminimisordningen handler om, at der er loft over, hvor stort statstilskud landmænd må få fordelt over en årrække.
Lars Hvidtfeldt bruger sin egen bedrift som eksempel.
”Vi ville gerne udlægge flere efterafgrøder, men vi driver det som et driftsfællesskab. Derfor når vi deminimis-loftet, bl.a. fordi vi søgte sidste år. Havde vi drevet det som tre selvstændige ejendomme, havde vi ikke ramt loftet”, forklarer han.
Samtidig peger Lars Hvidtfeldt på, at vandområdeplanerne har mødt massiv kritik for sit faglige grundlag. Bl.a. i en international ekspertvurdering.
”Det betyder, at de mål, man har sat op, ikke nødvendigvis er rigtige. Det er ud til, at man har skudt langt over målet. Så forstår jeg ikke, man vil ud med obligatoriske krav”, siger han.
Endelig undrer L&F siger over at der kommer obligatoriske krav, når det af loven eksplicit fremgår, at ministeren kan udskyde et mindre indsatsbehov, efter udløbet af ansøgningsfristen i den frivillige ordning.
”Vi har svært ved at få øje på hvornår det skulle være relevant, hvis det ikke skulle dække en situation som i år, hvor der alene mangler under 3 procent af indsatsbehovet", siger Lars Hvidtfeldt.
