Dette er 'Ordet er frit'. Det nedenstående er udtryk for skribentens egen holdning.
Af Amy Rasmussen, grøntsagsproducent, Kieselgaarden
"Sociale medier og vores adfærd på nettet har en kæmpe magt.
Lad os være helt ærlige. Landbruget har ikke det bedste image, og tonen i medierne og i den grad på de sociale medier er til tider benhård.
Jeg følger personligt meget med i debatten om alt fra dyrevelfærd til klimapolitik, og alt for tit ender debatten med at handle om landbruget som den store synder. Kan vi i fælleskab løfte niveauet for tonen fra usagligt mudderkast til moderat og nuanceret debat, ville vi nå enormt langt.
Vi ved det selv: Danske landmænd er nogle af verdens dygtigste på mange fronter, og vi er nået langt med den bæredygtige udviklin, som ligger højt på dagsorden. Hver især kan vi en masse, sammen kan vi enormt meget. Vi er fleksible og omstillingsparate på de stadig voksende krav, der stilles, og vi er enormt løsningsorienterede. Som sagt, vi ved godt selv alt det her, men det skinner desværre ikke nok igennem i debatten.
Opgaven om at fortælle forbrugerne, hvem den moderne landmand er, og hvor maden kommer fra, hvad vores konkrete mål er for fremtiden, og hvordan vi når dertil, ligger udelukkende på vores egne skuldre. Vi skal sammen fortælle om alt, hvad vores erhverv indebærer, hvad vi gør og vigtigst af alt, hvorfor vi gør, som vi gør i de specifikke situationer.
Selv om vi er enormt stolte af at vise høsten frem på billeder, er det langtfra nok. Vi skal huske at sætte ord på alt det, der er sket før og efter, og hvilke overvejelser vi har haft omkring vores indsats. Vi skal huske at fortælle det på et sprog, der kan forstås, - bondeudtryk og fagsprog duer ikke.
Lad os nu tage et meget aktuelt eksempel på den meget omtalte skæringsdato for såning af efterafgrøder. Det kan virke som en lang og sej kamp at informere om udfordringerne herom igen og igen, men det er som med dårlige vaner, at det tager sin tid at tilvænne sig nye vaner. Her skal vi allerede huske vores egen adfærd, når vi debatterer om emnet, klynk og brok fører ingen vegne hen. Ved at vise overskud, også når vi er pressede, kan vi fremhæve alt det, vi står for, selv om alt i os stritter imod, og det hele føles meget urimeligt.
Vi skal også passe på med vores hurtige fingre på tasterne, når bølgerne går højt, og følelserne sidder uden på tøjet. Desværre er tonen internt blandt kolleger heller ikke altid særlig pæn, og hvis vi ikke selv kan bakke hinanden op, uanset produktionsgren og mærkning og uenigheder herimellem, hvordan kan vi så forvente, at forbrugerne kan have tiltro til vores erhverv?
Brug sociale medier til storytelling, men i den grad også til at lære fra os. Ja, der vil altid komme kritiske og til tider usaglige og provokerende reaktioner. Det skal vi tage med oprejst pande og gå ind i en dialog med en assertiv tilgang, uanset hvor provokerede vi føler os. Og lad os huske på, at der altid vil være en lille del af befolkningen, vi ikke kan blive enige med. Det er tit dem, der larmer mest, og her må vi ikke gå i modangreb, da der absolut ingen sejr er at hente i sådan en omgang mudderkastning.
Vi har en fælles opgave at løfte, og det kan vi kun gøre som et samlet team, snakke pænt til og om hinanden og tænke os godt om, inden vi ryger til tasterne. Det behøver ikke at være kompliceret og koste en bondegård, tag telefonen i hånden og vis dit livsværk frem. Autenticiteten giver de bedste vinger".
