Inflationen buldrer derudaf - største stigning siden september 2012

Inflationen i Danmark steg i september 2021 til 2,4 pct. Det den største stigning siden september 2012.

De seneste måneders prisstigninger slår nu for alvor igennem i inflations-statistikkerne.

Inflationen i Danmark steg i september til 2,4 pct fra 1,8 pct i august, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Stigningen er dermed den største siden september 2012, hvor den lå på 2,6 pct.

I samme periode steg inflationen i de 27 EU-lande til 3,6 pct. fra 3,2 pct.

I Danmark er det i høj grad prisændringer på brændstof og elektricitet, der trækker årsstigningen op i september.

I 24 ud af 27 EU-lande er det enten el, gas og andet brændsel eller drift af transportmidler, herunder brændstof, der trækker mest op i inflationen i september.

Kerneinflationen (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer) i Danmark steg til 1,4 pct. i september fra 0,9 pct. måneden før.

Estland og Litauen havde den højeste inflation i EU-27 (uden Storbritannien) i september på 6,4 pct., mens Malta havde den laveste inflation på 0,7 pct.

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle