Ivrige landmænd vælter støttepulje til byggeri

Der er søgt for mere end fem gange så mange støttekroner til modernisering af kvægstalde. Styrelse lover hurtige svar.

Der er optimisme i dansk kvægbrug.

Sådan kan man udlede udfaldet af støtteordningen, som har til formål at modernisere danske kvægstalde.

Støtteordningen har en pulje på 110 mio. kroner, men de 450 landmænd som har søgt støttekroner, har søgt for i alt 538 mio. kroner.

Det betyder, at flere må forvente et afslag på deres ansøgning. Landbrugsstyrelsen har påbegyndt sagsbehandlingen og håber snart at kunne sende de første tilsagn om tilskud ud.

Styrelsen vil sagsbehandle således, at man giver tilsagn om støtte til de ansøgere, som har den højeste pointscore indtil puljen på de 100 mio. kroner er brugt op. Styrelsen vil starte med at sagsbehandle tilsagn og går efterfølgende i gang med at sende afslag ud.

Landbrugsstyrelsen forventer, at halvdelen af de 450 ansøgninger kan sagsbehandles automatisk, så landmændene hurtigt kan få svar på, om de får tilskud til byggeri og modernisering.

Ansøgerne har kunnet søge støttekroner i seks kategorier, og der er størst søgning til kategorierne ’etablering af stalde til malkekøer’ og ’etablering af stalde til slagtekalve og/eller opdræt’.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle