Jan Toft: Derfor kommer pengene først i 2019

En ekstraordinær situation kræver ekstraordinære tiltag. Det er den korte baggrund for, at Arlas bestyrelse nu foreslår at udbetale hele Arlas overskud fra 2018 til andelshaverne. Læs her hele interviewet med den nybagte topboss i Arla, danske Jan Toft Nørgaard.

Hvor meget ekstra kan andelshaverne forvente?
"Alt efter, hvordan resultatet ender, vil det blive 9-10 øre ekstra per kilo. Og derudover får vi jo normalt 7 øre. Dette er jo betinget af, at vi kommer i mål med vores resultat. Men det er der ikke noget, der tyder på, at vi ikke gør."

Hvorfor kommer disse penge som efterbetaling i stedet for bare at lægge dem på mælkeprisen?
"Som bonde vil vi jo helst have pengene i hånden nu. Men vi er nødt til at være igennem regnskabet og have det gjort op. det er en konksekens af de regnskabsprincipper vi følger og de aftaler, vi har med vores finansielle samarbejdspartnere. Hvis vi udbetaler dem nu, så vil det påvirke vores nøgletal til vores finansielle samarbejdspartnere. Så muligheden er der først, når regnskabsåret er slut".

Hvordan opstod ideen om at I vil udbetale ekstra?
"Vi er i bestyrelsen og repræsentantskabet hele tiden i kontakt med hinanden og den her snak om den svære situation kører rundt i hele Arla-land. Kan vi gøre noget? Vi kigger på balancen og har spurgt den daglige ledelse, om der er en mulighed. Og der er vi så robuste nok til at kunne klare det her for en enkelt gangs skyld.

Hvor meget vil det koste på Arlas nøgletal?
"Det vil koste på egenkapitalen og gældsprocenten. Det vil betyde, at Arla Foods vil få større træk på kassekreditten end normalt. Men på de nøgletal, vi leverer i forhold til vores finansielle samarbejdspartnere, vil det kun forstyrre meget lidt. På leverage (gearing, red.) har vi et mål på 2,8-3,2. Og vores vores tal viser, at vi kan være der, selv om vi gør det her. Vores egenkapitalprocent vil gå lidt ned. Men hvis vi holder fast i konsolideringen, så vil vi komme på plads igen. Og vi har stadig en egenkapitalprocent, som er ok i forhold til, hvad det kræves af vores finansielle samarbejdspartnere."

Er det noget, I vil kunne gentage?
"Det er ikke noget, vi kan gøre igen foreløbig, for det kræver, at vi i de kommende år holder fast i vores konsolideringspolitik."

Var I bange for konkurs, at andelshaverne vil gå konkurs, hvis I ikke gjorde det?
"Det har ikke drevet os. For så var der mange andre situationer, hvor vi også skulle gøre det her. Hele Arlaland med alle syv lande, er ramt af tørke. Det er en ekstraordinær situation. Og fordi vi er så robuste i Arla, kan vi gøre noget kollektivt for alle.

Er det så for at beskytte jeres indvejning af mælk?
"Jeg tror, at indvejeningen vil blive ramt uanset hvad. Når foderet ikke er der, så vil vi kunne se det på indvejningen i en eller anden størrelse. Men generelt er det en udfordring for ejerne og vi forsøger at gå ind og hjælpe vores ejere. Vi forholder os ikke til, hvordan ejerne har det økonomisk, eller om de er på vej i konkurs. Men vi bakker generelt vores ejere op. Det vil helt sikker blive modtaget positivt af vores ejere, uanset om man er økonomisk klemt eller ej."

Vil den ekstra udbetaling få betydning for Arlas investeringer de kommende år?
"Det er en ansvarlig beslutning, og det må ikke forstyrre vores fremtidige, langsigtede investeringer. Det kommer ikke til at påvirke vores investeringsmuligheder. Vi vil til hver en tid gøre det, der er brug for. Vi har netop offentliggjort, at vi investerer i et nyt udviklingscenter for Arla Foods Ingredients. Så vi vil investere som hidtil. Ellers vil det være en uklog beslutning."

Så I tømmer ikke kassen?
"Det vil vi ikke gøre. Og det ville vores ejere heller ikke bakke os op i, for det ville være uklogt. Det her en ansvarlig beslutning, både på kort og på lang sigt."

Emneord

arla

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle