Andelsselskaber følger ikke svensk eksempel: "Men vi støtter landmændene"

De danske landbrugsandelsvirksomheder kommer ikke til at betale ud af egenkapitalen - det vil ramme landmændene i sidste ende, lyder det.

Fredag morgen kunne den svenske andelsvirksomhed Lantmännen melde ud, at virksomheden sender over 150 mio. danske kroner tilbage til medlemmerne, de svenske landmænd.

De danske landmænd skal dog ikke regne med, at de danske andelsvirksomheder lader sig direkte inspirere og begynder at lodde ud af egenkapitalen.

"Vi lavede en spørgerunde i virksomhedsbestyrelsen (i Landbrug & Fødevarer, red.), som viste, at bestyrelserne og ledelserne har enormt stor fokus på at støtte landmændene, og at der er sat ting i gang. Men ingen kommer til at betale ud af egenkapitalen," fortæller formand i selvsamme bestyrelse, Asger Krogsgaard.

"det er vores ansvar at støtte landmændene"

Den dårlige høst betyder, at mange landmænd kommer til at mangle likviditet, blandt andet fordi der skal købes større mængder foder end normalt.

Spørger man de danske andelsvirksomheder, kommer der forskellige bud på tiltag, de allerede har indført, og forskellige forklaringer på, hvorfor man ikke gør som Lantmännen.

"Vi vil gerne støtte landmændene. Det gør vi også, og det mener vi også er vores ansvar. Vi har eksempelvis ændret høstbetingelserne, og selvom vi ikke kender de præcise effekter af det endnu, hører vi, at det batter for landmændene", siger bestyrelsesformand i DLG, Niels Dengsø Jensen.

DLG præmierer blandt andet en højere proteinprocent i foderbyg, hvilket selskabet forventer giver en afregning på omkring 15-18 mio. kr. Selskabet har desuden hævet maksimumgrænsen for proteinindholdet i maltbyg, hvilket kan give en endnu større afregning, da præmien for maltbyg er høj i år.

Formanden fortæller desuden, at 25 procent af DLG's investeringsbudget på 800 mio. kr. er blevet stoppet for at kunne levere bedre priser til landmændene.

Og en overskudsdeklarering på nuværende tidspunkt strider i mod DLG's vedtægter, da man ikke kender overskuddet for året.

Minister vil have kontrolleret tabstal på 6,4 mia. kr. 13. august · 11:40

"Samtidig har vi heller ikke en stor pengekasse, vi kan dele ud af", lyder det fra formanden.

"vi kan ikke få det til at regne"

Hos Danish Crown indførte man op til i år tiltag, der skal give landmændene mere likviditet - blandt andet har virksomheden ophørt en indbetaling på 15 øre per kilo på personlige konti i selskabet.

"Det er en tydelig likviditetslettelse, der er trådt i kraft i år og som vil gavne landmændene", siger bestyrelsesformand Erik Bredholt.

Formanden peger desuden på, at Danish Crown tilbyder finansiering af indkøb af smågrise samt et tilbud om at tage restbetaling hjem før tid mod en beskeden rente. Også tiltag, der er indført før årets høst.

"Man kan sige, at jeg har ikke evner til at få det til at regne, og selv hvis vi fandt et stort beløb eller satte gang i nogle aktiviteter, der kunne hæve svinenoteringen markant, ville man nok spørge, hvorfor vi ikke allerede havde gjort det. Det er ikke en nem situation, og der findes ingen snuptagsløsninger", siger han. 

faldende soliditet kan betyde højere renter

Både DLG og Danish Agro forklarer, at det vil få konsekvenser for virksomhederne, hvis de udbetaler af egenkapitalen.

"For os vil det betyde, at vi skal betale højere renter, fordi vi får en lavere soliditet, hvis vi udbetaler af egenkapitalen", forklarer Jørgen Mikkelsen, bestyrelsesformand i Danish Agro, og fortsætter:

"Det kommer til at ramme vores priser og dermed landmændene, og så er vi lige vidt. Det er vigtigt, at andelsvirksomheden forbliver konkurrencedygtig, så den også fungerer på længere sigt".

Jørgen Mikkelsen peger på, at Danish Agro, ligesom DLG, har ændret sine høstbetingelser, og at årets høst kommer til at få betydning for årets resultat i Danish Agro, der vil opleve en nedgang.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu