Kartoffelmelfabrik melder om godt år

Det var gode resultater, som Karup Kartoffelmelfabriks meldte om på generalforsamlingen onsdag sidste uge.

Formand Anders Dyrberg fortalte de 120 fremmødte avlere og gæster, at resultatet for sidste års kampagne var på 102,1 mio. kr., hvoraf 90,5 mio. kr. udbetales som efterbetaling til fabrikkens avlere. Der henlægges 10,0 mio.kr. til
investeringsfond.

Efterbetalingen svarer til 1,30 kr. pr. kg leveret stivelse. Herudover er der udbetalt 0,06 kr. pr. kg stivelse i fragtgodtgørelse. Dette sammenholdt med en a conto afregning på 2,10 kr. pr. kg stivelse har medført, avlerne har opnået en samlet afregning på 3,46 kr. pr. kg leveret stivelse, svarende til gennemsnitlig 66 kr. pr. tønde kartofler.

"Denne afregning for stivelse og dette i kombination med tilfredsstillende markudbytter har givet fabrikkens
avlere et tilfredsstilende år, hvor avlerne i gennemsnit har haft en indtægt på 28.500 kr. pr. ha.," fortalte formanden i sin beretning.

Tilfredsstillende kampagne

Kampagnen 2015/16 afsluttedes den 18. januar efter 124 kampagne døgn imod 137 dage året før. Der blev
behandlet 367.700 tons kartofler med en gennemsnitlig stivelse på 19,1 procent mod 18,4 procent forrige år. En
gennemsnitlig smuds på 5,58 procent mod 5,45 procent året før. Heraf er der en stenprocent på 1,18 procent som er en lille stigning fra året før.

Fabrikken kørte godt 2.960 tons kartofler gennem pr. døgn, hvilket er ny rekord, mod sidste år godt 2.600 tons, altså en stigning på 360 tons pr. døgn.

"De forbedringer der er lavet på fabrikken siden sidste kampagne har vist sig at være de rigtige, da fabrikken har kørt over al forventning," siger formanden.

Der blev produceret 86.500 tons kartoffelmel. Det er den største kampagne i fabrikkens historie. Det
er en stigning på 7 procent i forhold til sidste år.

Der har været forholdsvis lidt mindre protein i kartoflerne i 2015, så produktionen heraf er gået lidt ned fra 3.600 til 3.550 tons.

Meget Nedbør


2015 blev et år med meget nedbør, berettede formanden. I nærheden af 1100 mm på årsbasis blev det til nogle steder. Det blev en kold og fugtig maj måned, hvor kartoflerne blev sat, noget bagud i vækst, og der udvaskede en del næringsstoffer på de lette jordtyper.

September blev en god vækstmåned, hvor de kartofler der endnu ikke havde spist op havde en god tilvækst.

"Oktober måned blev nok den bedst tænkelige til opkørsel af kartofler i mands minde," beretter formanden.

 

Faktaboks

Det var generalforsamling nr. 83 for Karup Kartoffelmelfabrik.

Der var genvalg til Anders Dyrberg, Simmelkær, Ole S. Madsen, Ikast og Henrik Madsen, Ørre. BennyJespersen, Hodsager ønskede ikke at genopstille. Nyvalgt blev Brian Hedegaard, Haunstrup.Den øvrige bestyrelse består af Kristian Møller Sørensen, Bording, David Straadt, Fårbæk og Kurt Ø. Jensen,Simmelkær.Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig således:Formand Anders Dyrberg, næstformand Kristian M. Sørensen og sekretær David Straadt.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle