Klimarådet åbner for klimakvoter

Præmisserne for Klimarådets anbefaling om ikke at annullere kvoter til opfyldelse af EU-forpligtelserne er ikke længere er fuldt gældende.

Den danske regering skal måske snart til at kigge i værktøjskassen efter et af de mere udskældte klimaværktøjer.

Danmark skal nemlig inden udgangen af 2024 tage stilling til, om der skal annulleres op til fire millioner klimakvoter frem mod 2030.

Nu åbner Klimarådet døren på klem til at bruge kvoteannulleringer til at nå EU’s klimaforpligtelser, skriver Altinget.

Det har Klimarådet ellers indtil nu klart frarådet.

Men i Klimarådets seneste statusrapport står der, at præmisserne for Klimarådets anbefaling om ikke at annullere kvoter til opfyldelse af EU-forpligtelserne ikke længere er fuldt gældende.

Hver kvote er en tilladelse til at udlede et ton CO2, men ved at købe og annullere dem, kan de bruges som et klimaværktøj, der kan tælles med i EU's klimaforpligtelser.

Danmarks EU-forpligtelse om at reducere drivhusgasudledninger fra ikke-kvotesektoren – det vil sige især landbrug og transport – blev for nyligt hævet fra 39 procent til 50 procent-reduktion i 2030 i forhold til 2005. 

Klimarådet har ikke ønsket at udtale sig om den nye holdning, da rådet er i gang med at skrive på kommentarerne til regeringens nye klimafremskrivning.

/brahe

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle