Brancheforeningen Dansk Korn og Foder, forkortet Dakofo, ønsker et opgør med metoden for opgørelse af klimaudledninger i Danmark, der bygger på det såkaldte territorialprincip. Formand for Dakofo, Kristian Hundebøll opfordrer til politisk handling.
Der er langt fra tilfredshed med måden, som man opgør klimaudledningerne på i Danmark hos korn- og foderbranchens forening, Dakofo, der har nogle af landets største virksomheder som medlemmer.
Foreningen ønsker derfor et opgør med regnemetoden. Meldingen fra Dakofo kommer i anledning af, at foreningens årlige generalforsamling på Børsen i København, som finder sted fredag eftermiddag.
Det er det såkaldte territorialprincip, som Dakofo, ønsker et opgør med.
I en pressemeddelelse fra Dakofo, som er sendt ud i forbindelse med generalforsamlingen, lyder det fra direktør Asbjørn Børsting, at i stedet for at opgøre udledningerne på baggrund af den produktion, som sker i Danmark, så ville det være mere korrekt at se på landbrugets udledninger igennem hele værdikæden og i et globalt perspektiv.
Dermed vil Danmark kunne godskrives i klimaregnskabet for sin store eksport af fødevarer med lavt klimaaftryk.
- Der skal med andre ord tages højde for Danmarks import og eksport og de globale handelsbalancer. Det territoriale opgørelsesprincip skaber nemlig ikke incitamenter til at udvikle og producere produkter i landbruget med lavere klimaaftryk som virkemiddel. Tværtimod. I stedet er det mere fordelagtigt at importere varer, da aftrykket hermed placeres uden for Danmarks grænser, siger Asbjørn Børsting.
Kræver politisk handling
Formand for Dakofo er Kristian Hundebøll, der også er topchef i DLG. Han overtog formandsposten sidste år.
Han opfordrer til, at der politisk bliver taget handling for at ændre på opgørelsesmetoden.
- Det er en forudsætning, at vi politisk tager et endeligt opgør med det territoriale princip. Det betyder ikke, at vi ikke skal reducere vores udledninger nationalt. Slet ikke. Klimaudfordringen er global og skal adresseres globalt. Når vi som virksomheder og branche tager valg, der reducerer klimabelastningen i vores værdikæder, så er det for den globale indsats underordnet om reduktionerne sker i Danmark – eller uden for landets grænser. Det vigtige er, at vi med vores handlinger, produkter og processer bidrager til løsningen, siger han.
I sin beretning under årsmødet kom Hundebøll også ind på problemstillingen og nævnte en række eksempler.
Det gælder for eksempel planer om produktion af grøn gødning i Danmark, hvor det vurderes, at der skabes en reduktion på 750 tusinde tons CO2 årligt – en reduktion på 97 procent i forhold til den nuværende produktion.
Udfordringen er dog – lyder det fra Dakofo - at når en produktion, der i dag ligger i udlandet, flytter til Danmark, vil den medfølgende klimabesparelse ikke tilskrives Danmark. Derimod kan det forventes, at det nationale bidrag vil stige. Det vil ifølge Dakofo skade Danmarks mulighed for at blive et globalt foregangsland, da det bedre vil kunne betale sig at implementere disse løsninger i andre lande.
Ligeledes bliver tiltag indenfor proteinaktiviteter heller ikke tilgodeset. Det gælder både, når landbruget tager konkrete skridt, der støtter produktion med mindre klimapåvirkning, når der for eksempep handles soja fra områder, der ikke kan associeres med afskovning.
Et skridt som landbrugssektoren i Danmark ikke krediteres for, fordi produktionen ligger i Brasilien. Fra Dakofo lyder det, at det i forhold til territorialprincippet, bedre vil kunne svare sig at reducere produktionen af proteinafgrøder i Danmark og i stedet øge vores import af soja, da landbrugets klimaaftryk nationalt vil blive reduceret.
På Dakofos generalforsamling annoncerede brancheforeningen, at den aktivt vil arbejde med løsningsmodeller, så de nuværende opgørelsesprincipper korrigeres. Der vil blive indledt dialog med politikere, og Dakofos vil medvirke i en konference senere på året, hvor relevante aktører vil drøfte alternative opgørelsesmetoder.
Svært at ændre
Det bliver dog næppe lige til at ændre opgørelsesmetoderne, der tager sin basis i det internationale klimapanels retningslinjer, også kaldet IPCC.
Fra klimaprofessor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, der lød det for nylig til LandbrugsAvisen, at opgørelsesmetoderne nærmest er skrevet i moselov.
- De er institutionaliseret hele vejen rundt ned i detaljer og er ekstremt svære at ændre på, sagde han.
