Kystnære vandhuller får afslag: Politikere vil se på dispensation

Landmænd må ikke bygge minivådområder for tæt på kysten, selvom det kan give natur og rense drænvand. Politikere vil se nærmere på mulighed for dispensation.

"Jeg får det helt dårligt af at tænke på, hvor dårligt vandmiljøet har det nogle steder. Derfor er vi nødt til at gøre noget, og her får jeg en løsning foræret. Det er lige, hvad jeg har drømt om".

Sådan lyder ordene fra godsejer og landmand Harald Krabbe, der drømmer om at lave et minivådområde på sin jord på den yderste, vestlige del af Lolland.

Faktisk er placerering så yderlig, at minivådområdet skal bygges indenfor strandbeskyttelseslinjen - og det må man ikke. 

Derfor han har foreløbigt fået afslag på en dispensationsansøgning af det lille vandhul, der skal rense drænvand fra et opland på 250 hektars landbrugsjord.

"Det er virkelig fin mulighed at placere det der, fordi det kan rense regn- og drænvand lige inden, det går i Langelandsbæltet. Derfor tager det også en stor del af effekten, 20 pct i mit tilfælde, hvis det skal flyttes væk fra kysten og ud af strandbeskyttelseszonen", siger Harald Krabbe.


Den røde prik markerer den ønskede placering af Harald Krabbes minivådområde - det orange skraverede område er strandbeskyttelseszonen.

Et dilemma

Mandag havde han besøg af formandskabet i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, hvor formand Rene Christensen (DF) og næstformand Kasper Roug (S) var trukket i gummistøvlerne.

De så området an og fik forklaret, hvordan minivådområdet bliver et vandhul, der ikke kommer til at skæmme området og vil være en naturmæssig forbedring fra en kornmark.

"Det er lidt et dilemma. Landmænd vil gerne konvertere en kornmark til natur. Det er landbrugsjord, og her på denne mark vil et minivådområde ikke skæmme noget. Derfor virker det umiddelbart underligt, også set i lyset af hvad vi vil med biodiversiteten", siger Socialdemokratiets Kasper Roug efter besøget og fortsætter:

"Vi vil også gerne have mindre kvælstof, så er vi nødt til at se på, hvad vi kan gøre ved det. Se på fornuften i det. Jeg vil nu gå tilbage til udvalget, hvor vi kan diskutere sagen og stille uddybende spørgsmål til ministeriet om, hvad der er op og ned, og hvad man kan gøre".

drop konsekvent nej

Rene Christensen mener, at der bør lempes for dispensationsmulighederne.

"Jeg synes, man skal give mulighed for, at der ses på, hvordan vi kan planlægge det her optimalt i et vandopland i stedet for konsekvent at sige nej. Det kan man jo ikke, for vi skal jo gøre noget – et eller andet skal der jo ske", siger DF'eren og tilføjer:

"Det er en bunden opgave at fjerne kvælstof i vores farvande. Her er et værktøj, der virker. Skal der gives mulighed for dispensation, er det afgørende, at det ikke kan blive misbrugt".

kan få flere ansøgere

Hos videnscentret Seges har man idenficeret omkring 100 steder, hvor det kunne være oplagt at lave et minivådområde, men hvor strandbeskyttelsesloven står i vejen.

Det forklarer miljøchef Irene Wiborg.

"Vi har en bunden opgave – et samfundsønske og et vandrammedirektiv fra EU, som siger, at vi skal gennemføre indsatser, der sikrer rent vandmiljø. Så forstår jeg ikke, at strandbeskyttelsesreglen over en kam kan forhindre rigtigt effektfulde minivådområder, som passer ind i landskabet og i princippet bare er en række gravede vandhuller. Hvis vi kan få mulighed for at få dispensation til et minivådområde inden for strandbeskyttelseslinien, så kan vi få flere ansøgere", siger hun.

et åndehul til naturen

Godsejer Harald Krabbe støtter helhjertet, at der er stramme retningslinjer for, hvad man bygge nær kysterne, men mener, at minivådområde er til gavn for naturen.

"Jeg er ikke for fin til at ofre lidt ubebygget strandlinje for at lave et vandhul, man alligevel ikke kan se, og som forbedrer biodiversitet og renser drænvand. Her får vi et åndehul til naturen", siger Harald Krabbe.

Selvom minivådområder på papiret hedder tekniske anlæg, er der tale om små søer eller vandhuller, der typisk er firkantede, men som ofte kan designes efter de naturlige omgivelser.

"Jeg vil gerne lave mit mere organisk i formen, hvis det er dét, der skal til. Jeg synes i hvert fald, at det burde være et argument for dispensation, at det ikke skæmmer og vil give en naturmæssig værdi", siger landmanden.

Faktaboks

Sådan lyder afslaget fra Kystdirektoratet, Miljø- og Fødevareministeriet (uddrag):

"Ifølge den administrative praksis dispenseres der som hovedregel ikke fra strandbeskyttelseslinjen til anlæg af kunstige søer/vandhuller selv om de kan fremme det naturlige dyre- og planteliv, medmindre det har grundlag i en mere omfattende plan for naturforbedring til fremme af udryddelsestruede eller sjældne arter i det pågældende område".

"I vurderingen har Kystdirektoratet endvidere lagt vægt på, at minivådområdet placeres meget kystnært og vil være et fremmedelement i landskabet".

"Det forhold, at minivådområdet ifølge ansøger ikke kan ses fra stranden samt, at der er placeret vindmøller på kyststrækningen, kan ikke i sig selv tillægges afgørende vægt".

"Tillige har Kystdirektoratet i vurderingen lagt afgørende vægt på, at langt størstedelen af de udpegede potentielle områder til etablering af minivådområder er beliggende uden for strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet finder derfor ikke, at hensynet til reducering af kvælstofudledningen fra landbruget vejer tungere end hensynet til beskyttelsen af det strandbeskyttede areal".

Emneord

Top2

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle