Konventionelle, økologer og grønne organisationer kan blive enige om mange ting, når det gælder klima og bæredygtighed, viste folkemøde-debat.
Selvtilliden var i top og konfrontationerne små, da fire interessenter drøftede klima og bæredygtighed hos Bornholms Landbrug på Folkemødet fredag.
”Landbruget kan lave flybrændstof med ny teknologi og gøre hele flytrafikken CO2-neutral”, lød buddet fra viceformand Thor G. Kofoed, Landbrug & Fødevarer.
”Dansk mejeribrug er det mest klimavenlige i verden, og det er selskabernes skyld, for de tør det politikerne ikke tør. De stiller krav om klimaregnskab", bedyrede Thyge Nygaard, landbrugspolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
”Vi skal i erhvervet se hvordan vi kan gøre alle funktioner mere klimavenligt”, var tilbuddet fra Kirsten Lund Jensen, leder af L&F’s økologisektion.
Og endelig:
”Landbruget kan løse hele Danmarks klimudfordring", sagde Vagn Lundsten, direktør i Agropro.
Økonomi, klima, natur og miljø
Forinden havde ordstyrer Anders Søgaard bedt debattørerne definere, hvad bæredygtighed er. Med lidt forskellig vægtning af områderne var der stort set enighed om, at hvis noget er bæredygtigt, skal det kunne hænge sammen økonomisk og tilgodese natur, miljø og klima.
”Landbruget har udfordringer med klimaet. Det har landbrug i hele verden. Vi kommer til at se et andet afgrødevalg, en mindre husdyrbestand og at arealer tages ud af drift", forklarede Thyge Nygaard.
Vagn Lundsten mindede om, at man glemmer at landbruget gemmer en masse kulstof i jorden, når man taler landbrug og klima. Kulstof, der ellers havde været CO2 i luften og dermed en drivhusgas.
Mere græs
Thor G. Kofoed pointerede, at dyrkning af græs er noget af det mest klimavenlige, landbruget kan foretage sig.
”Græsmarker kan ligge flere år, uden at man rører jorden. Desuden kan græsprotein bruges i husdyrproduktionen i stedet for importeret soja”, forklarede han.
Kirsten Lund Jensen skyndte sig at indføje:
”Jeg elsker også græs, det har vi meget af i økologien”.
Vagn Lundsten pegede på, at kulstof i jorden er lig med mere humus, der gør jorden bedre til at holde på fugtigheden så planterne ikke tørrer ud. Han understregede dog også, at han hellere ser, at man klimaoptimerer de afgrøder, man har i dag, inden man planter hele Danmark til med græs og skov.
Også Thyge Nygaard elsker græs, men ikke mere kvælstof, som Lundsten ellers påpegede hører til opskriften på humus.
”Det vil give mere lattergas, som smadrer den beskedne merlagring, man får af kulstof”, lød det.
Landbruget i centrum
Men hvad så nu, kunne man spørge?
Ifølge Thor G. Kofoed har landbruget allerede selv sat gang i et system, hvor landmanden kan se i sin markplan, hvor stort klimatrykket er. På den måde kan landmanden lettere klimaoptimere sin bedrift. Samtidig er L&F positive over for at klimamærke landbrugets produkter, så forbrugerne også kan klimaoptimere deres forbrug.
Pludselig kan klimadebatten kan være med til at forbedre landbrugets renommé fra at være miljøsvin til at være klimahelte, pointerede Vagn Lundsten.
