Landbrugsstuderende myldrer ind i foreningen af danske landmænd i udlandet

Medlemsfremgang i Danish Farmers Abroad. Nu begynder studerende at melde sig ind.

Endnu engang er medlemstallet steget i foreningen Danish Farmers Abroad, der er en interesseorganisation for danskere, der ejer eller arbejder på landbrug i udlandet.

For syv år siden havde foreningen 79 medlemmer, sidste år var det steget til 212 medlemmer, og her januar er medlemstallet oppe på 233.

Af de 233 medlemmer er de 77 landbrug. Resten er personlige medlemmer og firmamedlemmer. De 77 landbrugsmedlemmer repræsenterer i alt 5.100 ejere og aktionærer i 44 lande.

"Vi ser en stor stigning i antallet af studerende, der melder sig ind. De seneste to år er vi gået fra nul til 40 studentermedlemmer".

"Stigningen kommer i kølvandet på et samarbejde vi har lavet med landbrugsskolerne. Vi er også begyndt at bruge de sociale medier til at fortælle om de mange unge, vi har fastansat og i praktik på medlemmernes landbrug i udlandet, og om de mange gode muligheder, der er for at få spændende arbejde i udlandet hos vores medlemmer", siger formand Jytte Rosenmaj.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle