Landmand: Masser af muligheder for at speede processen om udtagning af lavbundsjord op

Medlemmer af den grønne trepart var under sidste uges rundtur i landet forbi landmand Henrik Bertelsens lavbundsprojekt, hvor de hørte om den langsommelige proces i forbindelse med lavbundsprojekter.

I sidste uge lagde deltagere fra den grønne trepart vejen forbi Vejen Mose, hvor landmanden Henrik Bertelsen har gang i et udtagningsprojekt. Projektet har været længe undervejs.

For selv om staten gerne vil have taget blandt andet lavbundsjord ud af drift, så har det taget ti år at tage imod og gennemføre Bertelsens tilbud om at forvandle store dele af Vejen Mose fra landbrugsjord til natur.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Naturgeograf Ebbe Høj, fra Vejen Kommunes tekniske forvaltning, havde til mødet udarbejdet en pjece om processen i Vejen Mose, hvor det dokumenteres på en tidslinje, hvad der er gået galt undervejs.
Høj skriver blandt andet i materialet, at "rigide regler" har besværliggjort og dermed forsinket projektet til en begyndelse.

Senere eksploderede den såkaldte "Paragraf 3-bombe", som kommunen kalder den, hvor staten trak tidligere tilsagn om erstatning for at stille jord til rådighed tilbage. Selvom det ikke gik direkte ud over Henrik Bertelsen, så blev hans projekt alligevel forsinket yderligere et år på grund af sagen.

-  Det er masser af muligheder for at speede sådan en proces op, for det kan jo ikke passe, at det skal tage så lang tid, siger Henrik Bertelsen til Jydske Vestkysten.

/ege

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle