LDM om Arla-kendelse: Overvejer landsretten som næste skridt

Sagen kan meget vel fortsætte, efter fem andelshavere i byretten fik afvist at få aktindsigt i otte centrale Arla-dokumenter, lyder det fra mælkeproducenternes formand.

Den årelange strid om otte centrale Arla-dokumenter, som fem folkevalgte Arla-leverandører og medlemmer af repræsentantskabet har forsøgt at få aktindsigt i, kan meget fortsætte i landsretten, efter Retten i Aarhus afviste de fem andelshaveres begæring.

”Der var ingen, der var i tvivl om, at uanset om kendelsen gik med os eller Arla, så går det her nok til landsretten. Men nu skal vi lige nærlæse kendelsen, inden vi træffer en afgørelse”, siger Kjartan Poulsen, formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM).

Efter kendelsen holdt de fem andelshavere, deres advokat Lauge Fastrup og LDM et Covid-19-venligt møde over Zoom. Her nåede man frem til, at dommeren ikke har taget stilling til selve sagen, men om tilgangen med en såkaldt edition – hvilket vil sige udlevering – af dokumenterne var en brugbar fremgangsmåde i en type retssag, der ikke har fortilfælde.

Derfor overvejer man nu at kære afgørelsen til landsretten.

”Dommeren afviser sagen på grund af, at vi vil sagsøge Arla. Det har aldrig på noget tidspunkt været nævnt eller skrevet. Det er sådan, at vi ikke ved, om vi overhovedet skal sagsøge nogen. I første omgang drejer det sig om, at Arlas repræsentantskab kan udøve både deres ret og pligt. Det kræver, at de har adgang til alle oplysninger”, siger Kjartan Poulsen.

”Vi har et problem”

Kort fortalt ønskede de fem andelshavere svar på otte spørgsmål. De overordnede temaer var mere indsigt i tillæg for specialmælk, hvilke leverandører der kan få de tillæg – og hvorfor – samt hvordan man kontrollerer, at leverandørerne overholder de ekstraordinære krav til specialmælk.

”Hvis ikke øverste myndighed kan se de papirer, der ligger til grund ved afstemning til godkendelse af regnskabet – og man ikke kan tage det spørgsmål til retten – så har vi et problem. Så kan Danmarks syvendestørste virksomhed operere, som det passer den. Jeg tror ikke, at det er meningen,” siger Kjartan Poulsen.

Han mener, at der potentielt er behov for at se på lovgivningen, hvis ikke det er muligt at få prøvet tvister i og omkring et andelsselskab i retssystemet.

”Den danske stat har lovet Europa-kommissionen, at selvom vi ikke har en andelslov, så har vi en andelspraksis, som er mindst lige så god. Det vil kommissionen nok stille spørgsmålstegn ved, hvis ikke man kan komme i retten med en sag som den her,” siger Kjartan Poulsen

Arla meddeler, at selskabet ikke har andre kommentarer til kendelsen på nuværende tidspunkt end en skriftlig udtalelse fra bestyrelsesformand Jan Toft Nørgaard:

”Vi har modtaget kendelsen, og resultatet er, som vi forventede. Arla håber, at sagen nu er afsluttet, og at vi alle kan se fremad sammen. Jeg ser frem til et godt samarbejde med hele vores repræsentantskab for at sikre Arlas fortsatte succes."

Faktaboks

Her er, hvad de fem andelshavere ønsker svar på:

  1. Rekvisiti pålægges at udlevere til Rekvirenten bestyrelsens indstilling og Repræsentantskabets fastsættelse af de overordnede retningslinjer for 1) principper for anvendelse af tillæg (tildelingsprincipperne) og 2) mælkeafregning gældende for årene 2017, 2018, 2019, 2020, der er udarbejdet og vedtaget §8.1 og 8.2
  2. Rekvisiti pålægges at udlevere til Rekvirenten den bestyrelsesbeslutning, der for årene 2017, 2018, 2019 og 2020 bestemmer 1) principper for anvendelse af tillæg (tildelingsprincipperne) og 2) særlige tillæg til dækning af meromkostninger, som ifølge særlige krav til produktionsforhold, mælkekvalitet og markedsbestemte tillæg og fradrag, er udarbejdet og vedtaget i henhold til Arla-vedtægtens S, 8. 1.
  3. Rekvisiti pålægges at udlevere, i det omfang det foreligger, oversigt over indvejningen (i kilo) af de forskellige mælketyper, inklusive standardmælk, for hvert geografisk område jf. Arla vedtægtens § 9.1 for af hvert af årene 2017, 2018, 2019 og 2020, samt hvilke beløb, der i samme periode i hvert geografisk område årligt er udbetalt herfor.
  4. Rekvisiti pålægges at udlevere til Rekvirenten kopi af den bestyrelsesbeslutning, der i 2017, 2018, 2020 ligger til grund for 1) udvælgelse til non-GMO mælkeleverandør og 2) afregning af non-GMO tillæg inden for de enkelte Arla medlemslande.
  5. Rekvisiti pålægges at udlevere til Rekvirenten kopi af de bestyrelsesbeslutninger, der i 2017, 2018 og 2019 lægger til grund for udbetalingen af det svenske tillæg for Sommarmjölk.
  6. Rekvisiti pålægges at udlevere til Rekvirenten kopi af den bestyrelsesbeslutning, der ligger til grund for ophævelsen med virkning fra 2020 af tillægget for svensk Sommarmjölk.
  7. Rekvisiti pålægges at udlevere til Rekvirenten, i det omfang det foreligger, kopi af de beregninger for 2017, 2018, 2019 og 2020, der dokumenterer, at merprisen for specialmælk, herunder øko-mælk, 1) betales af kunderne og/eller 2) dækker leverandørens meromkostninger.
  8. Rekvisiti pålægges at udlevere til Rekvirenten, i det omfang det foreligger, kopi af dokumenter vedrørende den kontrol, der internt eller eksternt har været udøvet for at sikre sig, at de svenske medlemmer, der i 2017, 2018 og 2019 modtog tillæg for Sommarmjölk, rent faktisk har haft deres køer på græs i det krævede omfang.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle