Mindre mejerier i hele Danmark er tvunget til at følge med nye standarder fra Arla. Ellers forsvinder det lukrative smør-marked.
Når Arla skifter kurs, svinger hele det danske mejerimarked med.
Derfor har såvel Bornholms Andelsmejeri, Nordex Foods og Mammen Mejerierne også besluttet at overgå til non-GM mælkeproduktion fra det kommende årsskifte.
Det bekræfter både mejeridirektør Per Olesen fra St. Clemens på Bornholm, mejeri-ejer Lars Staunsbæk fra Mammen samt adm. direktør og medejer af Nordex Foods, Martin Aagaard.
"Vi skifter til non-GM mælk og det gør vi på grund af Lurpak. Når det er vedtaget, at den fløde, der går til Lurpak, skal være non-GM, så må vi også skifte", forklarer Per Olesen fra Klemensker-mejeriet.
"Vi må forholde os til, at Lurpak er et utrolig stærkt varemærke, og det skal være det bedste af det bedste, så vi kan holde den merpris, der er i markedet", mener han.
Også Mammen Mejerierne angiver netop det danske smør-klenodie som årsag.
"Det kommer til at gælde for alle danske mejerier, at det skal være non-GM. Vi handler jo alle sammen mælk indbyrdes; fløde og valle. Så der er ingen vej udenom, at al dansk mælk senest fra januar 2022 er non-GM", konstaterer Lars Staunsbæk.
- Får det betydning for betalingen til dine leverandører?
"Der kommer jo ikke flere penge ind i kassen dag 1. Men om det på sigt kan give nogle muligheder, det vil jeg da håbe. Ellers giver det vel ikke mening at gøre det", mener Mammen-direktøren.
For Martin Aagaard fra Nordex giver det rigtig god mening, at der er en fælles standard for dansk mælk.
Han ønsker ikke at kommentere på, hvad det sket økonomisk for leverandørerne til det private mejeri.
”Vi tror på, at der er nogle kommercielle muligheder i det her. Der er nogle øgede krav ved tyske kunder, til at vi kan levere VLOG-certificeret ost (det mærke, som non-GM mælk kan få certificering til, red.)”, forklarer Martin Aagaard.
”Vi ser det også mere og mere i England som krav”.
Netop disse to markeder er også blandt Arlas absolut største i forretningen.
Det bliver dyrere
Heller ikke i Sct. Clemens forventer Per Olesen, at omkostningerne til non-GM frit foder vil drible direkte over på mælkeprisen til andelshaverne.
"Det er klart, at smørret kommer ikke til at stige i pris, fordi vi skifter til non-GM. Men vi skal jo også gøre det, der skal til, for at vi kan bibeholde den merpris i markedet, vi får i dag", påpeger han.
"Landmændene skal ind og lave alle deres aftaler om og det bliver dyrere for dem at producere mælk. Det er noget af det, vi i mejeriet skal arbejde på, altså at få højere hjemtagelsespris på nogle af de andre produkter, vi producerer", mener han.
Både Lars Staunsbæk og Per Olesen peger ligesom Martin Aagaard på, at tyskerne, der i mange år har haft non-GM som et større emne i samfundsdebatten, måske vil kvittere for de nye standarder. Også i Storbritannien, hvor Arla har en fjerdedel af sin koncernomsætning, er non-GM et større emne end herhjemme.
"Derimod er det nok svært at få merpris på non-GM hos vores amerikanske kunder. Af de 36 lande, vi sælger i, forventer vi ikke, at det vil have stor betydning, i særlig mange af dem. Det vil naturligvis være et salgsargument, men kun et af flere", påpeger Per Olesen.
Arla annoncerede sit krav om omlægning til non-GM sidste år i februar. Fristen var oprindeligt 1. april 2021, men blev udsat pga. corona. Nu skal man have påbegyndt omlægningen 30. juni og være i mål med den 1. oktober.
