I et formandsbrev langer Martin Merrild onsdag kraftigt ud efter DR.
Sidste år kunne DR fortælle, hvordan de præcist brugte de 3,7 milliarder kroner, mediegiganten fik i licens før det nye medieforlig.
Produktion af nyheder brugte DR 667 millioner kroner på i 2016.
Med det udgiftsniveau burde der være råd til ordentlig research. Alligevel har Landbrug & Fødevarers presseafdeling den seneste uge hele tre gange måtte rette store, faktuelle fejl i DR’s historier.
Sådan lyder det i meget klare vendinger fra Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, i et formandsbrev.
Han lister tre klare fejl som DR har lavet i løbet af denne uge.
Helt grel var en historie på børnekanalen DR Ultra. I indslaget siger journalisterne, at forbrugerne får medicin med, når de spiser grisekød, lyder det.
"Det er lodret forkert. Sidste år fandt Fødevarestyrelsen kun fire overskridelser ved 12.000 prøver efter medicinrester i æg, mælk og kød. Men børn og unge får af DR-fortællingen det indtryk, at de sammen med spegepølsen får et skud antibiotika".
Et andet eksempel var grisetransporter, hvor DR ikke skelnede mellem grise, der bliver aflivet før transport, og grise der dør under transport. Historien gav et dybt forvrænget billede af, hvordan grisetransporter fungerer. Derudover var der talfejl på samlebånd i artiklen.
Den tredje historie var, da DR i en faktaboks om MRSA skrev, at MRSA CC398 kan give blodforgiftning, fordi den er resistent. Det er selvfølgelig helt forkert. Alle stafylokokker kan give blodforgiftning. Det har intet med at gøre, om bakterien er methicillin-resistent.
"Det er dybt bekymrende, når DR, der ellers har interesseret sig for MRSA i mange år, stadig kan lave faktuelle fejl - i en faktaboks", lyder det fra formanden.
L&F som vagthund
I alle tilfælde rettede DR ind, bragte berigtigelser og tilføjede citater. Men processen med at få rettelserne igennem kunne tage dage trods flere telefoniske og skriftlige henvendelser fra Landbrug & Fødevarer.
"Vores presseafdeling arbejder både pro- og reaktivt med pressehistorier. Vagthunderollen over for medierne er der tydeligvis brug for.
Vi har brug for en fri og kritisk presse. Men med rettighederne følger en forpligtigelse til at levere fakta og researche grundigt og nidkært.
Fejlbehæftede artikler vildleder befolkningen. Det er urimeligt, det tager så lang tid at få fejlene rettet, for følgerne kan ramme hele erhverv og også den enkelte landmand hårdt, både økonomisk og menneskeligt".
"Det kan DR simpelthen ikke være bekendt", slutter Martin Merrild.
