Merrild om landbrugets robusthed: "Vi må begynde at se indad"

Efter at krise på krise er regnet ned over danske landmænd i den seneste årrække, råber formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, nu vagt i gevær:

Landbruget må også selv se på, hvordan det bliver mere robust og bedre i stand til at klare de stor udsving.

Bliver danske landmænd ramt hårdere end andre?

"Når jeg besøger landmænd i andre lande, også i Nordeuropa, altså inden for kort afstand, er der stor forskel på landmandskultur. Der er stor forskel på, hvor risikovillige vi har været i Danmark i forhold til vores kolleger. Det må vi nok se på".

"Vi har nogle alvorlige udfordringer med rammevilkårene, men vi er nødt til at have fokus på risiko, og vi skal have mere fokus på bundlinjen end på kiloene".

Har danske landmænd været for risikovillige?

"Det er en meget svær diskussion. Vi har været mere risikovillige, end de er i mange andre lande. Det har ført til moderne bedrifter med høj effektivitet".

"Havde vi ikke været risikovillige, ville vi ikke kunne konkurrere med de omkostninger, vi har i Danmark. Men nogle har været lidt for modige og lidt for risikovillige til at få den robuste bedrift, vi alle drømmer om«.

Kan man sige, at de har overinvesteret?

"Det kan man ikke generelt sige. Det handler mere om at justere lidt på, hvordan man træffer beslutninger. Hvad de beror på".

Hvad gør L&F for at påvirke det?

"Vores Sektion for Økonomi og Virksomhedsledelse har forsøgt at flytte lidt på, hvordan man taler i rådgivningen. Den måde, man taler på, kan flytte meget. Når landmænd præsenterer en virksomhed, siger vi, hvor meget den producerer, men fokuserer ikke på det økonomiske resultat. Altså modsat den måde, man taler nede i byen. Vi skal tænke mere bundlinje".

Kan selvejende danske landmænd konkurrere med udlandets store virksomheder, der styrer alt fra foder til slagteri?

"Vi skal i hvert fald være skarpe på de kæmpestore integrationer, der er vores konkurrenter derude. Vi har delt det op i små enheder, så det kræver ekstra samarbejde at være lige så effektive som en stor integration. De kører ikke rundt med 100 forskellige foderblandinger, og beslutninger bliver truffet på et fagligt grundlag og effektivt rullet ud".

Skal vi opgive selvejet?

"Bestemt ikke. Jeg er i den grad tilhænger af selvstændigheden, men vi må ikke fastholde noget, som gør, at vi ikke er konkurrencedygtige. Hvis vi ikke forstår, hvilken konkurrencekraft de integrationer har, er jeg virkelig bekymret. Vi skal se os som en kæde, ellers mister vi konkurrencekraft".

Hvordan gør man det?

"Det handler for eksempel om at have fuldstændig styr på data i produktionen og dele dem med aftagerne. Det giver slagterierne bedre mulighed for produktionsplanlægning. Man kan også spørge, om vi ikke opererer med flere foderblandinger end nødvendigt. Jeg tror også, vi skal se på de kontrakter, vi har med hinanden".

Betyder det, at vi bliver mere robuste, hvis vi overlader foderhandel og rådgivning til slagterierne?

"Jeg tror, der kan optimeres, hvis der etableres tættere samspil mellem foderleverandører og landmænd, og at det er uundgåeligt, at rådgivningen i fremtiden skal spille tæt sammen med aftagere og leverandører".