Ministerium konkluderer, at landbruget ikke når reduktionsmål fra Landbrugspakken. Indsatsen må forstærkes, så vi kan komme i mål, lyder det fra L&F.
Landbruget når ikke Landbrugspakkens måls for kvælstofreduktion ved udgangen af 2021.
Det fortæller en ny rapport fra Miljø- og Fødevareministeriet, hvor det fremgår, at det især er de kollektive virkemidler, bl.a. minivådområderne, der er bagud.
"I efteråret besluttede vi at skrue op for kvælstofindsatsen i 2020. Det er jeg glad for, fordi det nu står klart, at flere af tiltagene i den tidligere regerings landbrugspakke ikke leverer den effekt, de skal", siger miljøminister Lea Wermelin (S) i en pressemeddelelse om rapporten.
Ministeriet anslår, at de kollektive virkemidler vil nå 62 procent af det forudsatte mål for kvælstofreduktion i 2021 - og tilføjer dog, at prognosen er behæftet med en vis usikkerhed.
"vi kan ikke tillade os at give op"
Hos Landbrug & Fødevarer er viceområdedirektør Anders Panum Jensen ikke så overrasket over ministeriets konklusion.
"Det er ikke noget nyt, at vi er bagud med de kollektive indsatser. Men det skyldes jo i høj grad, at myndighederne er kommet for sent i gang, især med minivådområderne", siger han og tilføjer:
"Jeg er egentlig heller ikke så overrasket over, at røde partier, der ikke nærer den store kærlighed til Landbrugspakken, læser de her tal pessimistisk. Jeg synes dog ikke, at vi kan tillade os at give op allerede".
indsatsen må forstærkes
Landbrugspakken blev vedtaget i 2016, men først i 2018 var minivådområdeordningen klar til at blive rullet ud, og der har været flere solide barrierer i ordningen, f.eks. sløv sagsbehandling og problemer med godkendelse af minivådområderne.
"Hvis ministeriet er så bekymret, som de giver udtryk for, så må konklusionen jo være, at man skal forstærke indsatsen med de kolletive virkemidler, så vi kan komme i mål. Det både kan og vil vi i landbruget, hvor landmændene har stået i kø for at bidrage", siger Anders Panum Jensen og henviser bla. til de 338 landmænd, der ansøgte om minivådområder i 2019.
Er du bekymret for, at en forstærket indsats i stedet kan være lig med nye skrappe krav, a lá det fremrykkede mål om efterafgrøder, regeringen indførte i efteråret?
"Det ville være en absurd konsekvens at drage af den her analyse. Den kollektive er det eneste punkt, hvor man ikke er, hvor man skal være, og så må opgaven jo være at sikre, at vi kommer i mål".
forudsætninger holder
Sammen med den nye rapport har Aarhus Universitet lavet en opdatering af de forudsætninger, der lå til grund for Landbrugspakken.
Den viser faktisk en lille forbedring af udvaskningen fra den tidligere baseline. Dengang regnede man med en gennemsnitlig merudvaskning på 1.975 ton N om året.
I den nye opdatering er det justeret til 1.190 ton N om året.
"Det er klart positivt, at Aarhus Universitet slår fast, at forudsætningerne fra Landbrugspakken samlet set holder vand, selvom oppositionen og de grønne organisationer sagde det modsatte dengang. Vi havner faktisk nogle tons under den anslåede udvaskning", siger Anders Panum.
