Minkavlernes formand ramt af corona på farm i Herning: 36.000 mink slås ned

Tage Pedersen, formand for Dansk Minkavlerforening, er ramt af coronavirus i en af sine besætninger.

Der er konstateret coronavirus  på farmen Thyra Mink af 1996 i Sdr. Felding i Herning kommune. Det skriver ​​​Herning Folkeblad.

Farmen ejes af minkavlernes formand Tage Pedersen, hans brødre Bjarne Pedersen og Jørgen Pedersen samt tre børn. På minkfarmen er der ifølge CHR-registeret 36.000 mink, hvoraf de 5.000 er tæver.

Smitten blev bekræftet i går torsdag. Til avisen oplyser Tage Pedersen, at aflivningen af minkene startede allerede for halvanden uge siden. Når aflivningen allerede er startet, skyldes det, at farmen, som Landbrugsavisen.dk tidligere har skrevet, ligger inden for en afstand af 7,8 km fra en anden smittet farm, og minkene derfor alligevel skulle aflives som følge af sikkerhedszonen på 7,8 km.

En blandt flere af familiens farme

Farmen er en blandt flere, som familien ejer. Udover Thyra mink ejer familien bl.a. Kollund Minkfarm, Sole Minkfarm, Solskov Minkfarm og Stenagergaard Mink, hvor der i alt er 45.000 tæver og årligt produceres 235.000 minkskind.

Udover farmene ejer familien også Sole Minkfoder, der ligger i Hedensted, hvor der produceres foder til cirka 200 minkavlere.

175 minkfarme smittet

I går oplyste Fødevarestyrelsen ar antallet minkfarme smittet med corona nu er 175. Dertil kommer 25 farme, der er under mistanke.

Fødevareminister Mogens Jensen fastholdt i forgårs, er at aflivning af mink er den rigtige strategi, og i går oplyste politiet i Nordjylland, at over 100 erfarne udlændinge skal sætte tempo på aflivningen af mink.

Emneord

coronavirus mink

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle