Modsat Danmark vil Finland i gang med at vaccinere mink

Man har i Finland godkendt en corona-vaccine til mink.

Tirsdag kom det frem, at der er flertal for at forlænge det midlertidige forbud mod at holde og avle mink i Danmark til 2023. 

Modsat går man dog til værk andre steder i verden. Ligesom det tidligere har været fremme, at man har lavet forsøg med at vaccinere mink i USA har man nu besluttet at prøve en mink-vaccine af i Finland. Det skriver blandt andet Tv2

Det er det finske ministerium for Skov og Landbrug der torsdag har godkendt brugen af 'FurcoVac', der er lavet særligt til pelsdyr.

Den finske pelsdyravlerforening FIFUR forventer, at man kan begynde at vaccinere landets mink i løbet af de næste par uger.

"Målet med vaccineprojektet er at forhindre fremkomsten af ​​virus på finske farme og dermed bidrage til folkesundheden", står der i en pressemeddelelse fra FIFUR.

Vaccinen er udviklet i et samarbejde med forskere fra universitetet i Helsinki og finansieret af FIFUR.

Der har endnu ikke været fundet nogle smittede minkfarme i Finland.

Efter tirsdagens melding om, at man vil forlænge det danske forbud mod mink, er det kommet frem, at SSI er blevet bedt om slet ikke at komme med løsningsforslag til de danske minkavlere. Dermed har man slet ikke kigget på, om man kunne vaccinere de danske mink.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle