Mulig strejke kan forsinke støtte

Der er varslet strejke for alle akademikere i hele Landbrugsstyrelsen, sagsbehandlere i Tønder og it-medarbejdere i København.

Også Landbrugsstyrelsen bliver ramt af strejke, hvis ikke overenskomstforhandlingernes parter finder en løsning inden 5. april.

En eventuel konflikt, som omfatter styrelsens it-medarbejdere, vil ifølge Landbrugsstyrelsen kunne have alvorlige konsekvenser for udbetalings-, sagsbehandlings- og selvbetjeningssystemer, herunder Tast selv-service, hvori landmændene i øjeblikket søger om årets landbrugsstøtte.

Det vil blandt andet kunne betyde længere sagsbehandlingstider og forsinkede udbetalinger af tilskud samt, at landmændene ikke har mulighed for at søge om landbrugsstøtte.

Derudover er der risiko for, at der ikke kan udstedes plantesundhedscertifikater, og at kunderne derfor ikke vil kunne importere eller eksportere frø, planter eller planteprodukter. Konsekvenserne vil naturligvis afhængige af omfang og varighed af en eventuel konflikt.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle