Hos DVCA, den danske brancheorganisation for venture- og kapitalfonde, har landbruget ikke stået øverst på medlemmernes ønskeliste. Men der er potentiale for, at det snart ændrer sig.
Ser jeres medlemmer dansk landbrug som et investeringsobjekt?
Nej, de traditionelle buy-out fonde (den typisk kapitalfond i dag, red.) investerer ikke i landbrug. Det gør de i stedet typisk i traditionelle virksomheder, hvor de enten kan fusionere spillere i branchen, eller hvor de kan tilføre kapital til at sætte fart på en international strategi. Men jeg tror, at vi bevæger os hen imod et punkt, hvor vi i stigende grad vil se fonde, der investerer i landbrug.
Hvorfor nu?
De danske landbrug er ved at have en størrelse, hvor det giver mening at have kapitalfonde i ryggen, simpelthen fordi de er så store. Samtidig har vi nogle meget dygtige landmænd, som formår at drive bedrifterne på fornuftig vis.
Kan generationsskifter være en mulighed for de eksterne investorer?
Ja, for almindelig porteføljeteori siger, at man bør sprede sine investeringer. Flere institutionelle investorer har allerede en lang række investeringer i forskellige aktiver som obligationer, aktier og ejendomme, og de har behov for at kunne sprede risikoen endnu mere.
Hvorfor skal det årlige afkast ligge på 10-15 pct.?
Det lyder som et vanligt niveau for buy-out fonde, for man skal huske på, at pensionskasser og andre investerer med et 10-årigt perspektiv. I den tid er pengene illikvide (ikke-kontante, red.), dvs. at de ikke lige kan veksles til kontanter. Hvis du har aktier i Novo Nordisk, kan du sælge dem i morgen, men det kan man ikke her. Derfor skal der også være en præmie.
