Naboer, maskinstation og venner hjælper enke med den sidste høst

Udbyttet for rug er over middel hos Susanne Brandt ved Vojens, der er midt i den sidste høst efter hendes mands død for et halvt år siden.

Flere landmænd venter på, at regnen tager på ferie og lader varmen og solen komme tilbage, så de kan høste.

En af dem er Susanne Brandt på 58 år ved Vojens, der havde tilkaldt maskinstationen for at komme igennem 15 hektar rug med en truende regn i baggrunden. Normalt plejer hendes mand at klare høsten.

"Det var lige præcis den sidste mundfuld rug, så vi nåede det. To minutter efter billedet blev taget, styrtede det ned", siger hun.

"Naboerne har været meget hjælpsomme med konkrete opgaver og gode råd", tilføjer hun.

Gården er på 53 hektar og drives ved siden af et fuldtidsarbejde som sekretariatsleder. Rugen af sorten KWS Livado har givet cirka otte ton pr. hektar med en vandprocent på omkring 16,5 procent.

"Regnvejret har ikke givet de store problemer her, men det har heller ikke været den optimale tørhed. Udbyttet for rug er over middel, og jeg forventer det samme for vårbyg," fortæller Susanne Brandt.

Den sidste høst

På trods af gode udbytter og en rimeligt problemfri høst indtil videre, har det været et specielt år for Susanne Brandt. For cirka seks måneder siden blev hun ufrivillig gårdejer, da hendes mand døde pludseligt efter godt 36 års ægteskab.

"Jeg bliver boende på gården, men jeg vil bortforpagte jorden. På den måde bliver det min sidste høst, fordi jeg ikke har intentioner om at drive jorden selv", siger Susanne Brandt.

Hendes mand plejede at passe og høste gårdens marker, men med et fuldtidsarbejde ved siden af har Susanne Brandt hverken tid eller interesse for at tage over. Dog beholder hun indtil videre gårdens fem ammekøer samt opdræt af racen Limousine.

"Det er en svær tid nu, men jeg får lidt hjælp fra min voksne søn, der bor tæt på, og fra flere naboer og venner. Lige nu venter vi på at høste vårbyg. Så snart det er tørt, så er jeg klar, og så er det et spørgsmål om maskinstationen også er klar".

Med billedet deltager Susanne Brandt i konkurrencen i 'Skyd Høsten Bedst'.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Sådan gør du

Skyd høsten først:

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 13 afgrøder:

Allerede høstet: Engrapgræs, rødsvingel, vinterbyg, alm. rajgræs, raps, vinterhvede, hvidkløver, vårbyg, rug, spinat til frø, triticale og havre.

Mangler høst: Hestebønner.

Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad WiFi 32GB til værdi 2.280 kr. samt 5 x 1 valgfrit årsabonnoment på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.114 kr.

Skyd bedste video:

Skyd bedste høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 2.590 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her:

www.landbrugsavisen.dk/skyd-2019

Emneord

Skyd Høsten 2019

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle