NaturErhvervstyrelsen udvider i Ringsted: EU-reform giver ekstra arbejde

Kontorer flytter sammen i Ringsted. Nedlægges i Roskilde.

Til september får Ringsted 18 nye arbejdspladser, når NaturErhvervstyrelsen samler medarbejderne fra de nuværende kontorer i Ringsted og Roskilde i ét nyt kontor med i alt 41 ansatte på Frejasvej 1 i nærheden af slagteriet

Det skriver nyhedssitet sn.dk.

Med flytningen effektiviserer styrelsen den daglige drift og samler kompetencerne indenfor kontrol på jordbrugs- og fiskeriområdet i et større fagligt miljø.

- Med flytningerne høster vi nogle effektiviseringer og opnår besparelser. Samtidig samler vi de faglige kompetencer på jordbrugs- og fiskeriområdet og opnår bedre synergi og samarbejde på tværs, siger kontroldirektør Anders Munk Jensen, NaturErhvervstyrelsen til sn.dk.

Flytningen kommer ikke til at betyde, at der bliver færre stillinger i NaturErhvervstyrelsen.

Tværtimod har NaturErhvervstyrelsen i den kommende tid på grund af EU’s reformer på landbrugs- og fiskeriområdet behov for at beskæftige endnu flere indenfor styrelsens jordbrugskontrol.

Emneord

eu

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle