Tillykke, sagde Landbrug&Fødevarer i en helsidesannonce, da den københavnske gourmetrestaurant, Noma, blev kåret til verdens bedste. Siden kom annoncer for alt det, landbrug også kan, lige fra økologiske gulerødder over bioenergi og mælkebøtte-plast til Durocgrise, specielt opdrættet til luksusrestauranter. Og senest altså et billede af en blå container, som du også kan se i ugens LandbrugsAvisen.
»Vores problemer er altså ikke større, end at vi kan eksportere os ud af dem,« er det budskab, organisationen i denne uge sender til det øvrige Danmark. Og det er unægtelig en lidt anden tone end tidligere - og det er formentlig fuldt bevidst. Landbrug- og fødevareindustrien bliver nemlig nødt til at sende to ekstremt forskellige signaler til omverdenen. På den ene side taler vi om et erhverv, der har skabt en solid, international succes på at levere smør, ost og kød af standardudskæringer. På den anden side er det vigtigt for anerkendelsen i omverdenen - og måske ikke mindst hos de kredse i København, der dominerer den politiske debat - at erhvervet også kan andet.
Og det skal gøres med troværdighed. Omverdenen skal kunne stole på, at vi mener det, når vi er stolte af både økologi og specialproduktion - vel at mærke samtidig med, at vi i ærlighedens navn står ved, at det er noget helt andet, der virkelig tonser. Man skal opfylde ønskerne hos dem, der vil have den specialrøgede, økologiske ost, rullet i nybrændt hø. Og samtidig skabe respekt for hovedsporet, nemlig den målrettede, effektive produktion, der fremstilles af 90 procent af landmændene og bearbejdes af en række af verdens største mejerier og slagterier. Denne store, standardiserede produktion sørger for op imod 20 procent af hele den danske eksport - samt for god hverdagsmad til »rugbrødsDanmark«, det er blevet så populært at tale om. Og de små nichelandbrug og - virksomheder med de gode fortællinger, der pynter i det politiske regnskab. Det er faktisk ret godt gået, at man har evnet at favne dem begge.
