Antallet af brande i oplag af halm og hø var i 2013 mere end 30 pct. højere end gennemsnittet for de tre foregående år.
Hvert år er der brande i halmoplag – både i det fri og i bygninger. Men i 2013 var antallet af de brande mere end 30 pct. højere end gennemsnittet for de tre foregående år. Ifølge tal fra Redningsberedskabets Statistikbank var der i 2013 ialt 209 udrykninger til sådanne brande. Brandene forekommer ikke kun på bestemte årstider, men ses hele året.
Brandene er kostbare, og der er åbenlyse gener forbundet med dem. Det gælder for både landbruget og forsikringsbranchen. Også miljømæssige og energimæssige problemstillinger spiller ind. Endelig bruger brandvæsnerne mange ressourcer på brandslukningen.
En række myndigheder og organisationer - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Landbrug, Danske Halmleverandører, Forsikring & Pension, politiet (Nationalt Kriminalteknisk Center) og Beredskabsstyrelsen - arbejder sammen for at dæmme op for stigningen.
»Udfordringen er at finde årsagerne til brandene. Når vi kender dem, kan vi stille skarpt på løsningsforslag, så stigningen i antallet af halmbrande kan bremses«, forklarer Mikkel Rønnow, kampagnemedarbejder i Beredskabsstyrelsen.
Årsagerne til halmbrandene kan være menneskelige faktorer, vejret og opbevaringsforhold, fx:
Afbrænding (f.eks. af affald)
Elektriske installationer
Motorkøretøjer
Varmt arbejde
Fyringsanlæg
Uforsigtighed generelt
Lynnedslag
Brandstiftelse
Årsagen til mange af brandene er dog ukendt. I 90 tilfælde ud af i alt 209 brande i halmoplag i 2013 blev brandårsagen registreret som ukendt.
De brande, der opstår i hø- og halmoplag, udvikler sig hurtigt, spredes over store afstande og er svære at slukke og afgrænse f.eks. på grund af flyveild. Går der ild i omkringliggende bygninger, er der risiko for, at brandvæsnet også skal evakuere en eventuel husdyrbesætning.
Oplag på over 10 m3 af halm, hø, tagrør eller lign. i det fri og oplag på over 1.000 m3 af halm. hø, tagrør eller lign. i en bygning er omfattet af kapitel 15 i tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder m.m. (TF-visse).
Praktiske råd:
Hold rent og ryddeligt, f.eks. ved at fjerne løst halm
Sørg for, at uvedkommende ikke har adgang til halmen
Anvend kun arbejdsmetoder, hvor du kender proceduren og risikoen
Undgå varmt arbejde tæt på halm og letantændeligt materiale – husk pulverslukker og vandslange i nærheden
Kontrollér arbejdsstedet efter udført varmt arbejde
Hav tilstrækkelig afstand mellem/til bygningerUndgå oplag mv. ved branddøre
Flugtveje skal være frie og ryddelige i hele bredden – også af hensyn til brandvæsnet
Vær opmærksom på maskinopstilling og placér ikke motorkøretøjer i eller ved oplaget
Fjern antændelseskilder som gasser mv.
For at mindske risikoen for brandskader kan oplaget opdeles. Man skal så sikre, at fritliggende oplag overholder de gældende afstandskrav, jf. de tekniske forskrifter. Alle regler bunder i erfaring, også afstandsreglerne. Det er måske ikke pga. skellet, at brandfaren stiger, men at naboen kan have et halmoplag lige på den anden side.
Fakta:
Hvad siger reglerne:
Hvad skal man have tilladelse til i det fri: Ved oplag på mellem 10 m3 og 1.000 m3 skal oplaget overholde kapitel 15 i TF-visse. Såfremt oplaget ikke overholder kapitel 15 i TF-visse, skal kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) give tilladelse til oplaget.
Hvad skal man have tilladelse til i bygninger: Ved oplag på mere end 1.000 m3 i en bygning skal kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) give tilladelse til oplaget. Såfremt der ønskes en stablingshøjde på mere end 6 m, er det Beredskabsstyrelsen, der fastsætter vilkår for oplaget.
