Ny aftale sikrer fire milliarder til grøn gas

Øget konkurrence, lavere støtteniveau og mere grøn gas. Det er målet med en ny aftale mellem regeringen og forligskredsen bag Klimaaftalen 2020.

Regeringen har sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet indgået en ny aftale, der efter planen skal give mest mulig grøn gas for pengene.

Det oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelse.

Aftalen sikrer bedre kontrol med støtteudgifterne og et lavere støtteniveau. Producenterne af biogas og andre grønne gasser skal nu for første gang deltage i udbud og konkurrere mod hinanden på støtteprisen.

"Der er brug for grøn gas for at kommer helt i mål med 70 %-ambitionen. Vi har særligt brug for grøn gas de steder, hvor el ikke kan erstatte sort energi, som for eksempel i grøn produktion af cement, fordi det kræver meget høje temperaturer", siger klimaminister Dan Jørgensen i meddelelsen fra ministeriet.

Gas støtteudbud det første af sin art

I Klimaaftalen for energi og industri fra 2020 er der afsat ca. 13,6 mia. kr. til støtteudbud til grøn gasproduktion frem til 2050. Den nye aftale fastlægger udformningen af første udbud.

Først og fremmest skal der konkurreres om billigst mulig grøn gas til gasnettet. De to grønne gasformer, som er støtteberettigede i udbuddet, er opgraderet biogas og e-metan produceret med grøn brint.

Hermed sikres klimaeffekten ved fortrængning af fossil naturgas. Konkurrencen forventes at presse prisen ned, så der kan produceres mere grøn gas for hver støttekrone.

Støtteudbuddet til grøn gas er det første af sin slags. Forskellen mellem udbuddet og udbudsrunderne for sol- og vindenergi er, at biogasproducenterne ikke er afhængige af vind og vejr, men selv i nogen grad kan skrue op og ned for produktionen.

Derfor er den nye støttemodel baseret på et fast pristillæg, der tilskynder producenterne til at reagere på udviklingen i gasprisen. Det kan konkret være tilskyndelse til at skrue op for produktionen om vinteren, når der er brug for mere gas. Det er bedre for samfundsøkonomien. Samtidig giver et fast pristillæg fuld budgetsikkerhed for staten, idet støtten ikke stiger, hvis gasprisen falder.

"Der er brug for grøn gas for at kommer helt i mål med 70 %-ambitionen. Vi har særligt brug for grøn gas de steder, hvor el ikke kan erstatte sort energi, som for eksempel i grøn produktion af cement, fordi det kræver meget høje temperaturer. Med denne aftale skubber vi på for, at produktionen af CO2-neutral biogas stiger, mens støtteniveauet falder. Det gavner både den fælles pengekasse og klimaet," siger klimaminister Dan Jørgensen.

Gas støtteudbud det første af sin art

I Klimaaftalen for energi og industri fra 2020 er der afsat ca. 13,6 mia. kr. til støtteudbud til grøn gasproduktion frem til 2050. Den nye aftale fastlægger udformningen af første udbud. Først og fremmest skal der konkurreres om billigst mulig grøn gas til gasnettet. De to grønne gasformer, som er støtteberettigede i udbuddet, er opgraderet biogas og e-metan produceret med grøn brint. Hermed sikres klimaeffekten ved fortrængning af fossil naturgas. Konkurrencen forventes at presse prisen ned, så der kan produceres mere grøn gas for hver støttekrone.

Støtteudbuddet til grøn gas er det første af sin slags. Forskellen mellem udbuddet og udbudsrunderne for sol- og vindenergi er, at biogasproducenterne ikke er afhængige af vind og vejr, men selv i nogen grad kan skrue op og ned for produktionen. Derfor er den nye støttemodel baseret på et fast pristillæg, der tilskynder producenterne til at reagere på udviklingen i gasprisen. Det kan konkret være tilskyndelse til at skrue op for produktionen om vinteren, når der er brug for mere gas. Det er bedre for samfundsøkonomien. Samtidig giver et fast pristillæg fuld budgetsikkerhed for staten, idet støtten ikke stiger, hvis gasprisen falder.

Ifølge viceformand i L&F giver aftalen klarhed om det første biogasudbud og det er afgørende for lanbruget

"Vi havde ønsket en anden støttemidler, men der har været mange hensyn at tage, og med dagens aftale vil landbruget og fødevaresektoren kunne levere bæredygtig energi og recirkulering til gavn for samfundet", lyder det i en skriftlig kommentar.

Han tilføjer, at det er positivt med et bredt flertal, der har besluttet, at der skal være en evaluering inden næste udbudsrunde. 

"Det er vigtigt, at sikre den fortsatte udbygning af biogas eksempelvis med gas fra pyrolyseanlæg og andre teknologier. Det er vigtigt, at for at få midlerne til at strække længst muligt og dermed få fortrængt og lagret mest mulig CO2," lyder det fra Thor Gunnar Kofoed.

Biogas Danmark kalder det glædelig med et bredt flertal bag aftalen, men mener, den kunne have været bedre på et enkelt, men væsentligt punkt.

"Vi håber, at udbuddene vil føre til god konkurrence mellem biogasproducenterne om at levere så meget biogas som muligt for støttekronerne. Desværre har regeringen og støttepartierne ikke bakket op om den støttemodel, som brancheforeningerne DI Energi, Landbrug & Fødevarer samt Biogas Danmark anbefalede. Valget af et fast pristillæg til naturgasprisen vil nemlig få investorerne til at afdække risikoen for, at der kommer en periode med meget lave gaspriser, og det vil generelt afspejle sig i højere bud og lavere produktion", lyder det fra Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark, i en skriftlig kommentar.

Faktaboks

FAKTA

  • Aftalen om støtteudbud til grøn gas skal hjælpe med at sænke støttebehovet og bidrage til en reduktion af drivhusgasudledningerne med ca. 0,2 mio. ton CO2e i 2025 og 0,7 mio. ton CO2e i 2030.
  • Byderne skal konkurrere om at producere grøn gas til gasnettet med det mindst mulige støttetillæg.
  • De støtteberettigede gasser i første udbud er opgraderet biogas og e-metan produceret med CO2 fra opgraderingsanlægget tilført grøn brint.
  • Støttemodellen er baseret på fast pristillæg, hvilket giver fuld budgetsikkerhed for staten.
  • For at undgå unødig støtte indlægges et støtteloft ved ekstraordinært høje gaspriser.
  • Der er planlagt i alt seks udbudsrunder frem mod 2030, og støtten fra hvert udbud løber i 20 år. Til første udbudsrunde er der afsat 4 mia. kr., hvilket udgør knap 30 pct. af den samlede pulje på ca. 13,6 mia. kr.
  • Efter første udbud foretages en evaluering, og på den baggrund skal der, forud for senere udbudsrunder være en politisk drøftelse om evt. ændringer af udbudsdesignet og om, hvorvidt den økonomiske ramme bør omprioriteres i lyset af den teknologiske udvikling, markedsprisernes udvikling m.v.

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle