Ny lussing på vej til hårdtprøvede gaskunder

Ny regning rammer de gaskunder, der i forvejen er presset af høje priser og en truende forsyningskrise.

Energikrisen har betydet milliardstore ekstraregninger til 420.000 virksomheder og private gaskunder. På toppen kommer nu en ny miilardstor energiregning fra Energinet.

Det skriver Finans.

Den 1. oktober hæver den Energinet prisen markant for at transportere gassen rundt.

Energinet oplyser til Finans, at den samlede regning til gaskunderne i indeværende afregningsår, der løber frem til den 1. oktober, lyder på 517 mio. kr. I det kommende år lyder regningen på 1,6 mia. kr. – en stigning på mere end 200 pct.

Erhvervslivet står for ca. 25 pct. af Danmarks gasforbrug med fødeindustrien som en af de absolutte storforbrugere. Og her er Flemming Nør-Pedersen, konstitueret adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, bekymret.

- I fødevareerhvervet er vi stærkt bekymrede for den voldsomme tarifstigning, da den vil svække fødevarevirksomhedernes konkurrenceevne. Det er samtidig ekstra problematisk, at det sker i en tid, hvor energipriserne i forvejen er meget høje, og hvor gasforsyningssituationen i EU er kritisk som følge af krigen i Ukraine, siger han.

Den galopperende regning tager afsæt i nye regler vedtaget af Folketinget i 2020, som ændrer afgørende på opgørelsen af regningen til gaskunderne. Mens gaskunderne i dag betaler en pris svarende til Energinets reelle udgifter ved at drive gasnettet, skal kunderne næste år betale 5,5 pct. i rente af alle de aktiver, som Energinet har bogført i sin gasforretning.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle