Sagro og Seges -videnscenter for landbrug -står bag nyt forsøg i Vadehavsområdet, hvor man ved hjælp af tre forsøgsmarker skal dokumentere skadeeffekten fra de enorme gåseflokke. Forsøget er påbegyndt på baggrund af henvendelser fra flere lokale landmænd.
Landmænd i Vadehavsområdet har i mange år vidst, hvor stor skade, den fredede bramgås har forvoldt på deres marker, når de i enorme flokke har slået sig ned for at søge føde.
Det skriver Jyske Vestkysten.
Gæssene er blandt andet forsøgt bekæmpet med blandt andet skræmmeulve, laserlys og vagtværn
Også hos Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen har man kunnet se problemet med øget regulering af bramgæs til følge, men problemet har hidtil været, at man ikke har kunnet dokumentere det præcise omfang af problemet.
Dette ændrer sig nu, efter at Sagro på baggrund af henvendelser fra lokale landmænd har påbegyndt et forsøg, der skal påvise, hvor store skader, bramgåsens afgræsning forvolder.
"Mange landmænd bliver nødsaget til at ændre i deres sædskifte alt efter, hvor gæssene befinder sig", siger natur-og vildtrådgiver hos Sagro, Rasmus Filsø Løbner, der både vil have lavet forsøg på græsmarker og kornmarker, når man efter planen skal være helt færdige i efteråret 2019.
Rasmus Filsø Løbner kan i dag se, hvordan mange landmænd har totaltødelagte marker, og han mener ikke, at de nuværende regler for regulering har nogen væsentlig betydning for de hundredtusindvis af bramgæs, der i dag opbygger deres fedtdepoter i Vadehavsområdet.
