Pengetank tilbyder landmænd 40 pct. ejerskab i gårdbiogas

Medejerskab på 40 pct. og garanti om levering af biomasse er blot nogle af engelsk fonds krav om danske biogasanlæg.

Hvis en gruppe landmænd ønsker finansiering til at bygge et biogasanlæg og leverer biomassen, sørger den engelske investeringsfond Pioneer Point Partners for at betale omkostningerne fra dag ét af til en rente på 10 procent. 

Det fortæller Rune Ledgaard Sørensen, adm. direktør i Langfristet Erhvervsfinansiering (LEF).

De har har netop underskrevet en partnerskabskontrakt med den engelske investeringsfond om etablering af 15-20 nye biogasanlæg på danske landbrug. Pioneer Point Partners har sat en investeringsramme på projektet på en mia. kr. over de næste 18 måneder.

"Pioneer vil eje 60 procent af biogasanlægget, og landmændene vil eje de 40. Landmændene får fordelen med 40 procent uden startkapital eller garantier for at til gengæld at levere biomasse til anlægget," siger han.

Det bliver LEFs opgave at finde de danske landmænd og sammensætte finansieringen på hvert anlæg, som i gennemsnit forventes at koste ca. 60 millioner kroner.

"Når byggeriet går i gang, hjælper vi med at erstatte renten med almindelige banklån, så landmændene kommer ned på f.eks. fem procent rente, så landmænd og selskabet slipper for den store rentebyrde," siger Rune Ledgaard Sørensen.

Han fortæller, at den engelske fond går ind i aftalen med en idé om, at de om f.eks. om fem år har 15 stabile anlæg. Dem kan de så sælge deres aktieposter af til andre infrakstrukturfonde, pensionsselskaber eller energiselskaber.

"Jeg tror, at noget af det, der også er med til at lokke Pioneer, er en grøn profil og at tænke anderledes frem for normale investorer, der kigger på vind- og solprojekter," siger han.

Rune Ledgaard Sørensen forklarer, at bioenergi er blevet det nye sort for investeringsfonde, der gerne vil investere i grøn energi.

Konsulentvirksomheden udsendte tirsdag morgen en pressemeddelelse, og omtalen har allerede vakt interesse hos landmænd.

Da Landbrugsavisen.dk fanger Rune Ledgaard Nielsen over telefonen, er det tirsdag formiddag. Han forklarer, at de i forvejen har en dialog omkring 12 projekter, men at han efter tre timers flyvetur har fået endnu fem henvendelser, som ser potentielt solide ud.

"Pioneer vil ikke lave sådan noget her, hvis vi kun kan finde tre potentielle biogasanlæg, der passer. Så hvis vi kan finde 15-20 anlæg, som passer ind, og hvor der kan skabes et attraktivt afkast, er Pioneer klar til at trykke på knappen i forhold til at investere," afslutter han.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle